00:25

Video: alarm112danmark.dk

Forslået kvinde fundet i opgang

Politiet betragter sagen som en ulykke.

Tirsdag morgen fik politiet en melding om en kvinde, der lå i en trappeopgang stærkt forslået.

Nordsjællands Politi rykkede ud til opgangen, der ligger i Højmose Vænge i Hørsholm. Med sig havde de både akutlæge og ambulance. 

I opgangen fandt de en stærkt forslået kvinde. Kvinden, der er 68 år, var så ilde tilredt, at hun straks blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter. 

En person blev efterfølgende anholdt og bragt til afhøring, men han er nu løsladt, oplyser Nordsjællands Politi onsdag morgen.

Politiet betragter sagen som en ulykke, hvor kvinden på grund af egen uforsigtighed er faldet.

Der er ingen nye oplysninger om kvindens tilstand.