Forskere troede maleri var forsvundet: Arvinger fandt det

Midt under en udstilling om guldaldermaleren Ditlev Blunck på Nivågaard dukkede et hovedværk op.

I 138 år har forskere troet, at et maleri af den danske guldaldermaler Ditlev Blunck var forsvundet. 

Maleriet "Madonna med Barnet" var ikke set siden en auktion i 1879. Men da et billede af en tilsyneladende ukendt kunstner gik i arv fra forældre til barn og skulle renses, dukkede signaturen frem.  

- Ejeren havde arvet det fra sine forældre, der har fået det foræret, men de har aldrig vidst, hvad det var. Så først da det blev renset, dukkede signaturen frem, fortæller Andrea Rygg Karberg, direktør, Nivaagaard.

Museet var midt i en udstilling om guldaldermaleren, da maleriets ejer henvendte sig. 

- Jeg blev helt henrykt, det er så spændende, at det er dukket op, når vi kendte værket og troede, at det var bortkommet, siger museets direktør Andrea Rygg Karberg.

Nu har kunstværket fået en central placering i udstillingen. 

- Det er sjældent, at man tilfører nye kunstværker midt i en udstilling, så det er et kæmpe scoop, siger direktøren. 

 

Blev landsforvist

I dag bliver billedet hængt op, og er ifølge direktøren et af de største og vigtigste værker på udstillingen. 

For selvom navnet Ditlev Blunck er ukendt for mange, så kan man sammenligne ham med de mest kendte guldaldermalere, siger Andrea Rygg Karberg. 

- Man kan sammenligne ham med eksempelvis Eckersberg. Han var en vigtig maler i danske guldalder, men blev landsforvist, fordi han var homoseksuel. Han bosatte sig i Tyskland og kæmpede på tysk side i krigen. Derfor var han ugleset, fortæller direktøren.

Publikum kan se maleriet fra tirsdag d. 13. juni. Udstillingen slutter den 22. august.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik