Foto: TV2/Lorry

Forsinkede togpassagerer kan få penge

Både julens og de seneste dages mange tog-forsinkelser udløser kompensation til passagererne. Enten i form af penge retur eller en ny billet, skriver DAGBLADET Roskilde.

I reglerne for rejsetids-garantien har DSB mulighed for at henvise til en force majeure-situation og dermed undgå at udbetale kompensation. Det kan ske ved »ekstraordinære vejrforhold eller naturkatastrofer«, men der skal altså mere, end det vi har oplevet på det seneste, til at vejret kan betragtes som ekstraordinært.
- Garantien gælder. Jeg kan ikke huske, at vi har påkaldt os force majeure, så længe rejsetids-garantien har eksisteret, siger Martin Sun Larsen fra DSB?s kommunikations-afdeling.
Forsinkede togrejsende uden pendlerkort skal huske selv at søge om kompensationen, som gælder, når et tog har været mere end 30 minutter forsinket - eller aflyst.