Forkerte fængslinger koster mere og mere

Ny rekord i erstatninger for uberettigede fængslinger og anholdelser. Myndigheder har ingen entydig forklaring

Samfundets udgifter i forbindelse med uberettigede varetægtsfængslinger og anholdelser fortsætter med at vokse.

Sidste år blev der udbetalt mere end 31 millioner kroner i erstatning til borgere, der havde været enten varetægtsfængslet, anholdt eller visiteret.

Det er ny rekord. De foregående to år udgjorde beløbet henholdsvis 29 og 26 millioner kroner, oplyser Rigspolitiet.

Hvis man kigger lidt længere tilbage i tiden, var udgiften langt mindre. I 2002 blev der således udbetalt 12 millioner kroner.

Også antallet af sager, som udløser erstatning, er stigende, fremgår det af oplysninger fra Rigspolitiet til Ritzau.

I 2013 blev der givet et økonomisk plaster til krænkede borgere i 2195 sager. Det er godt 150 flere end i det foregående år.

- Det er meget vanskeligt at sige, hvad der ligger bag udviklingen i tallene for erstatninger, lyder det fra Mikkel Thastum, der er anklagemyndighedens kommunikationschef.

- Vores opgave er hele tiden at sikre, at man får den erstatning, man er berettiget til - hverken mere eller mindre. Vi må jo også huske på, at erstatningspengene kommer fra samfundets fælleskasse, fastslår han.

Beløbene baseres på faste takster. Har en mand eller kvinde været uberettiget frihedsberøvet i for eksempel 20 timer, har han eller hun krav på 6200 kroner.

Hvert efterfølgende døgn udløser 800 kroner.

Hvis fængslingen skyldes mistanke om drab eller drabsforsøg, fordobles beløbet.

I øvrigt får nogle af de uberettiget fængslede borgere også erstatning på grund af tabt arbejdsfortjeneste.

Anklagemyndigheden kan nægte at yde erstatning, hvis man mener, at borgeren selv har været ude om fængslingen eller anholdelsen.

I så fald kan vedkommende indbringe sagen for retten, og nogle gange ændrer dommerne nej'et fra myndighederne til et ja.

For eksempel blev en 29-årig mand sidste år af Østre Landsret tilkendt 572.000 kroner. Han havde været varetægtsfængslet i godt et år for et drabsforsøg på Amagerbrogade i København og var blevet frifundet.

I en periode havde han nægtet at udtale sig til politiet. Blandt andet af den grund påstod anklagemyndigheden, at han selv havde været årsag til frihedsberøvelsen.