Forhindret i at afsløre Blekingegadebanden

Kriminalassistent Jan Andersen bryder tyve års tavshed og afslører, hvordan han og en kollega blev nægtet adgang til oplysninger, der kunne have sat en stopper for Blekingegadebanden, bare ti måneder før de dræbte den 22-årige politimand Jesper Egtved Hansen under postrøveriet i Købmagergade.

Det skriver Berlingske Tidende. I tyve år har
kriminalassistent Jan Andersen båret på en tung hemmelighed. I
begyndelsen af 1988 blev han og en kollega fra Københavns Politi
under efterforskningen af et stort røveri mod Daells Varehus
nægtet adgang til eksisterende politimateriale, der kunne have
ført til afsløringen af Blekingegadebanden. Og under et nyt kup
mod postkontoret i Købmagergade, bare ti måneder senere, skød og
dræbte bandens medlemmer den 22-årige politimand Jesper Egtved
Hansen: »Det er det værste, jeg har oplevet i min tid i
politiet. Hvis min kollega og jeg dengang havde fået adgang til
de oplysninger, som vi under et møde bad om hos Lyngby Politi,
kunne politiet have indledt en efterforskning mod
Blekingegadebanden. Dermed havde banden sandsynligvis ikke
gennemført røveriet mod postkontoret i Købmagergade, hvor Jesper
Egtved blev skudt. Men Lyngby Politi holdt efter ordre oppefra
oplysningerne tilbage for os,« siger Jan Andersen. »Da sagens
rette sammenhæng senere gik op for mig, blev jeg dybt rystet.
Det viser sig jo, at nogen i politiet havde navnene på præcis de
mennesker, vi ledte efter. Nemlig de rigtige gerningsmænd til
røveriet mod Daells Varehus. Men vores kollegaer i Lyngby havde
direkte forbud fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, om at
fortælle os, hvem de var,« siger Jan Andersen. Forbuddet fik
Lyngby Politi, da det i 1983 efterforskede et røveri mod en
pengetransport i kommunen. Dengang rettede PET på eget initiativ
henvendelse til Lyngby, men nedlagde ved samme lejlighed forbud
mod, at det åbne politi brugte oplysningerne - heriblandt fotos
af flere af Blekingegadebandens medlemmer - aktivt i
opklaringsarbejdet. Senere forsøgte Lyngby Politi, som beskrevet
i journalisten Peter Øvig Knudsens bøger om banden, at forfølge
et internationalt spor i sagen, men blev denne gang bremset af
Justitsministeriet. For tidligere kriminalinspektør Jørn Moos,
der var efterforskningsleder, da Blekingegadebanden endelig blev
afsløret i 1989, er Jan Andersens oplysninger helt nye. Han
accepterer ikke, at oplysningerne om bandens medlemmer hele to
gange blev forholdt det almindelige politi: »I sagen fra 1983
kan grunden have været, at man ikke ville spolere en
international efterforskning. Eller også var man bange for, at
sagen kunne bringe terroren tæt på Danmark. Men fem år senere
kan jeg ikke se noget reelt i de argumenter. Hvis vi bare havde
fået navnene på bandens medlemmer, kunne det have gjort en
forskel af uanede dimensioner. Så ville det have ændret den del
af danmarkshistorien.« Lyngby Politis daværende ledelse afviser
ethvert kendskab til oplysningerne fra Jan Andersen, men
benægter ikke, at mødet i 1988 har fundet sted. Henning Fode,
der var chef for PET fra 1984 til efteråret 1987, mens tjenesten
overvågede Blekingegadebanden, har ingen kommentarer: »Jeg
udtaler mig af princip ikke om min tid i PET,« siger Fode, der i
dag er kabinetssekretær hos Dronningen. Det skriver Berlingske
Tidende.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik