Foreningen, The Thin Blue Line, består af politifolk, der støtter kolleger, der kommer ud for ulykker. Foto: TV 2 Lorry

Forening om indsamling: ”Det vælter ind med donationer og tilbud om hjælp”

Foreningen, The Thin Blue Line, oplever endnu en gang stor opbakning.

The Thin Blue Line er en foreningen for menige politibetjente, som samler ind til kollegaer, som kommer ud for ulykker på deres arbejde.

Lige nu går indsamlingen til 43-årige Jesper Juls efterladte.

- Vi skal gerne træde i karakter og gøre en forskel for de pårørende, siger Peter Kamp, der er næstformand og stifter af The Thin Blue Line i Danmark. 

Læs også Politiansat skudt på Albertslund politistation

Vi skal gerne træde i karakter og gøre en forskel for de pårørende

Peter Kamp, næstformand og stifter af The Thin Blue Line i Danmark

The Thin Blue Line blev første gang kendt, da en politibetjent blev skudt på Christiania den 31. august. Siden er gruppen blev formaliseret som en egentlig forening.

- Det væltede ind med donationer, søde beskeder, og folk der tilbød at hjælpe til frivilligt. Og det samme er faktisk sket denne her gang, siger Peter Kamp.

Læs også Såret politimand fortsat i koma efter skyderi på Christiania

Penge til familien

Vi vil gerne fjerne bare et par bekymringer for dem, der står tilbage, for de har rigeligt at se til

Peter Kamp, næstformand og stifter af The Thin Blue Line i Danmark

Han vil ikke sige, hvor mange penge, der er samlet ind indtil videre. Men i forbindelse med skyderiet på Christiania samlede foreningen over en million kroner ind.

- Befolkning stod jo nærmest på spring for at vise deres anerkendelse af ham og os som menige betjente, siger Peter Kamp.

Pengene går i denne omgang til Jespers Juls efterladte kæreste og to børn.

- Vi vil gerne fjerne bare et par bekymringer for dem, der står tilbage, for de har rigeligt at se til. Det er op til familien, hvad pengene skal bruges til. Vi håber bare, at vi kan støtte familien i denne her tid, hvor de er fyldt med sorg, siger Peter Kamp.