Danskerne omkring hovedstaden har stadig mere fokus på madspild.
Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget for foreningen 'Stop Spild Af Mad', der siden 2008 har arbejdet på at mindske danskernes overflødige forbrug af fødevarer.
I undersøgelsen svarer 43,6 procent af de adspurgte i Region Hovedstaden, at de er mere bevidste om ikke at smide mad i skraldespanden - sammenlignet med sidste år. Kun 3,4 procent mener slet ikke, at de tænker sig om.
Mange tons mad ender i skraldespanden
Det er en udvikling, som ligner den generelle i landet, hvor 44,5 procent af danskere mener, de har større fokus på madspild.
Tallene skal dog ikke nødvendigvis tolkes som, at vi rent faktisk smider færre rester i skraldespanden.
Ifølge de seneste tal fra Miljø- og Fødevarerministeriet smider danskerne i alt 700.000 ton mad ud hvert år, som kunne være spist, og husholdningerne står for 36 procent af det samlede affald. Om tallet er faldet i takt med den øgede bevidsthed er ikke belyst.
Datomærkning er kun vejledende
'Stop Spild af Mad' har da også lavet en ny guide i et forsøg på, at få flere danskere til at handle på intentionerne om kaste mindre mad i skraldespanden.
Man har udpeget en række varer, der faktisk kan spises, selvom datomærket er overskredet.
Fødevarestyrelsen oplyser, at datomærkningen "mindst holdbar til"/"bedst før" kun er en vejledende datomærkning, og hvis varen dufter og smager fint, kan den sagtens spises.
Her gælder datomærket ikke altid
Generelt kan mejeriprodukter holde sig længere end "mindst holdbar til"/"bedst før", så længe de er uåbnede. Når mælkeprodukterne er åbnet, har de kortere holdbarhed - og især hvis de har stået ude på morgenbordet el. lign. i længere tid. Så sæt hurtigt mælkeprodukterne tilbage på køl - og husk at lukke kartonen. En tommelfingerregel er: duft til det - hvis det dufter friskt, kan det godt spises.
Mad i dåser:
Når du køber dåsemad, så undersøg om der er angivet produktionsdato tillige med udløbsdato - så har du en rettesnor for, hvor gammel indholdet i dåsen er. Husk - kassér altid dåser, der har fået et tryk og/eller er blevet beskadiget.
Bælgfrugter - tørrede bønner, linser, kikærter o.l.:
Tørrede bælgfrugter forudsat korrekt opbevaring, har lang holdbarhed - undersøg produktionsdato. De tørrede bælgfrugter kan godt anvendes efter "mindst holdbar til"/"bedst før".
Krydderier og krydderurter:
Hele krydderier kan holde sig i meget lang tid. Det bedste er at købe de hele krydderier og selv støde dem i en morter eller krydderikværn.
Pasta, ris, gryn, kiks, müsli o.l.:
Er tørvarer som uåbnede har meget lang holdbarhed, men alligevel forandrer smag og duft. Når de har været åbnet, skal de opbevares i lufttætte beholdere og bruges indenfor relativ kort tid. Ligesom med mel, skal man tjekke, at der ikke er spind i poserne fra melmøl o.l.
Sennep, ketchup, saucer, salsaer, survarer o.l.:
Alle har forholdsvis lang holdbarhed, når de er uåbnede. Når de er åbnet forandres såvel udseende, smag og duft, særligt sennep. Det er ikke nødvendigt at opbevare dem på køl.
Olier:
Læg mærke til produktionsdato eller datoer i det hele tager, når du køber olie. Køb dem så friske som muligt. Olie bliver harsk og ændrer meget smag over tid. Opbevar olien et mørkt sted og sørg for at låget lukker ordentligt. Køb olie i mængder, du kan få brugt indenfor et halvt års tid.
Mel, gryn og korn:
Det er en god ide at købe mel, gryn og korn, hvor der er angivet en produktionsdato, således at du kan se, hvor gammel råvaren er. Igen er det vigtig at købe den mængde ind, som du kan påregne at skulle bruge indenfor den nærmeste tid, dvs. tre måneder. Opbevar råvaren korrekt - dvs. tørt og mørkt og gerne i tætte glas eller plastbeholdere. Hele korn har lang holdbarhed 1-2 år - kig dog efter, om der skulle være skadedyr.
Mel af hele korn, der jo indeholder både kim og klid, har kortere holdbarhed, da der når kornet males igangsættes en harskning af kornets fedtstoffer, som ændrer smagen og påvirker bageresultatet. Holdbarheden kan være fra 3-6 mdr.
Korn, mel og gryn har jvf. ovenstående lang holdbarhed, men kulinarisk værdi og bageteknisk egenskaber kan være formindsket.
