Foreløbig 200 vrede aktionærer

Over 200 vrede aktionærer i Roskilde Bank har foreløbig
henvendt sig til Ole Nielsen, siden han i går i DAGBLADET
meddelte, at han vil samle de aktionærer, som sammen med ham er
utrygge ved, at den nuværende bestyrelse, samt de to direktører
i Roskilde Bank, Stig Bo Jensen og Arne Wilhelmsen, skal stå i
spidsen for afviklingen af banken, skriver DAGBLADET Roskilde.-
Jeg har fundet en advokat, som har forstand på det her. Nu vil
jeg samle fem til seks af dem, som har henvendt sig til mig. Og
sammen med dem og advokaten, vil vi så i dag og i morgen finde
ud af, hvad der videre skal ske, fortæller Ole Nielsen.Han vil
fortsat gerne modtage henvendelser fra aktionærer, som er
utilfredse. Det kan ske på e-mail: opnmail.dk.- Men jeg vil
gerne understrege, at jeg ikke er ude efter nogen, ligesom jeg
heller ikke piver over det tab, jeg selv har haft på mine
aktier. Jeg vil alene sikre aktionærerne, kunderne og
medarbejdernes interesse i forbindelse med afviklingen af
Roskilde Bank. Og det er i den sammenhæng, jeg ikke har tillid
til den siddende bestyrelse og de to direktører, forklarer Ole
Nielsen.Han fortæller, at han ikke har mulighed for at skrive
direkte med de mange, som henvender sig.- Derfor vil jeg bruge
DAGBLADET som mit talerør. Her vil det være muligt at følge med
i, hvad der videre sker, siger Ole Nielsen.Han opfordrer
samtidig til, at aktionærerne i Roskilde Bank ikke lader deres
vrede gå ud over bankens personale.