Forbud mod stramt tøj: Endnu en friskole sættes under tilsyn

Den muslimske friskole DIA Privatskole sættes nu under tilsyn for blandt andet ligestilling mellem kønnene. Det skriver bt.dk.

Stramt tøj, for korte bukser og for meget make-up. Det er nogle af forbuddene på den muslimske friskole DIA på Sankt Hans gade i København. 

Blandt andet derfor har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet besluttet, at skolen skal skal være under tilsyn og bevise, at de lever op til kravene for friskolerne i lovgivningen. Det viser et brev, som BT har fået aktindsigt i. 

Styrelsen skal nu undersøge om skolen forbereder eleverne på demokrati, om den er uafhængig af udefrakommende interesser, og om den står på mål med undervisningen i folkeskolen. 

- Det handler bl.a. om ligestilling mellem kønnene, siger Susanne Clausen, vicedirektør i styrelsen, til BT.

BT's aktindsigt fra skolens bestyrelsesmøde-referater viser, at skolen har et forbud om, at pigerne kan gå i tætsiddende tøj. De må desuden heller ikke have for meget make-up på til undervisningen. Derudover har BT afsløret, at et flertal fra skolens bestyrelse er valgt af organisationen Den Islamiske Forening.

-Vi er også i tvivl om, hvorvidt skolen er afhængig af Den Islamiske Forening. Endvidere giver de meget høje karakterer i prøven i idræt anledning til at se på om reglerne for prøveafholdelse er overholdt, siger Susanne Clausen til BT. 

DIA Privatskole skal nu aflevere en redegørelse til statens tilsyn.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik