Forbud mod åben ild breder sig til ti nye kommuner

Hovedstadens Beredskab og Helsingør Kommunes Beredskab har sluttet sig til en række Nordsjællandske kommuner og forbudt flere slags åben ild.

I går indførte Helsingør Kommunes Beredskab et forbud mod åben ild, der omfatter afbrænding i det fri, afbrænding af bål, anvendelse af ukrudtsbrændere og anvendelse af grill i naturen.

Forbuddet rammer dog ikke dine grillpølser. Du må stadigvæk gerne grille i private haver, hvor grillen er placeret på fliser eller lignende underlag, der ikke kan brænde.

I dag følger Hovedstadens Beredskab trop og forbyder dig at komme ukrudtet i din til livs ved at brænde det af med en gasdreven ukrudstsbrænder. Det gælder, hvis du bor i kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Frederiksberg, København og Dragør. 

Derudover forbyder de bål og brug af anden åben ild på Amager Fælled, på Kalvebod Fælled og i Kongelunden. Se hele området på billedet. 

Sætter man alligevel ild i sin grill, et bål eller ukrudt et sted, hvor det er forbudt, risikerer man at få en bøde - og sætte Lorryland i brand.

 
 
Foto: Hovedstadens Beredskab

De 10 kommuner er ikke de eneste, der har indført afbrændingsforbud. 

En lang række nordsjællandske kommuner har ligesom Helsingør allerede forbudt al afbrænding, bål og grill i det fri samt ukrudtsbrændere i haverne. 

Kommuner med afbrændingsforbud

Forbud mod afbrænding i det fri, bål og grill i naturen samt anvendelse af ukrudtsbrændere
  • Allerød
  • Egedal
  • Fredensborg
  • Frederikssund
  • Furesø
  • Gribskov
  • Halsnæs
  • Helsingør
  • Hillerød
  • Hørsholm
  • Rudersdal
  • København, Tårnby og Dragør: Der er forbud mod brug af åben ild på Amager Fælled, Kalvebod Fælled og i Kongelunden
Kun forbud mod ukrudtsbrændere
  • Albertslund
  • Brøndby 
  • Glostrup 
  • Hvidovre 
  • Rødovre 
  • Frederiksberg 
  • København
  • Dragør 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik