Forbered dig på efterårsstormene

Det er det samme hvert år. Efterårsstormene kommer bag på os og vi ender med skader på hus og ejendele. Forsikringsoplysningen opfordrer til at bruge efterårsferien på forebyggelse.

Ingen har lyst til knækkede træer, ødelagte havetrampoliner og tagsten der drysser ned. Især ikke til papirarbejdet bagefter når skaderne skal meldes som forsikringssager.

- Med nogle få tiltag kan du selv forebygge skader på dit hus, før stormen sætter ind. Se efter, at der ikke er løse tagplader eller tagsten. Du bør også sikre, at vindskeder, sternbrædder, skodder og andre dele, der i værste fald kan rive sig løs i en storm, er ordentligt fastgjort, siger konsulent Anja Lintrup Sørensen fra Forsikringsoplysningen til Sjællandske.

Se "Stormsager ikke afgjort efter 20 måneder", her.

Hendes råd er at få beskåret og fjernet grene på træer tæt på ens hus. .

Sikre havetrampoliner, der i de senere år er blevet hvermandseje. Og det ikke kun for ens egen skyld:

- Vi får ofte henvendelser fra folk, der har fået naboens eller genboens havetrampolin ind i udestuen eller bilen. Sørg for at fastgøre trampolinen forsvarligt både for alles skyld. Det samme gælder for havemøbler, parasoller og andre ting, som I har brugt over sommeren, siger Anja Lintrup Sørensen.

Ifølge Forsikringsoplysningen har danskerne anmeldt 55.100 stormskader i snit hvert år siden 2010. Flest i 2013 efter stormene Allan og Bodil, der alene gav 180.000 stormskader, Omvendt anmelde danskerne bare 7851 stormskader sidste år.

Man kan tilmelde sig sms varsel på forsikringsvejret.dk og få information om både storm og skybrud baseret på data fra DMI.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik