Forældre kræves udvist: Tiltalt for at piske deres børn

Pisk med ledninger, kvælertag og andre former for vold var ifølge anklagemyndigheden hverdag i et hjem i Brønshøj.

Et somalisk ægtepar skal udvises af Danmark, hvis det står til anklagemyndigeheden. Forældrene er nemlig tiltalt at have mishandlet to af deres børn i hjemmet i Brønshøj gennem mindst fem år.

Børnene, der er født i 2002 og 2004, er ifølge anklageskriftet blevet slået ugentligt og gang på gang pisket med ledninger til mobilopladere.

Den yngste af børnene, en dreng, er blandt andet blevet pisket til blods på maven med en opladerledning. Den ældste, en pige, har fået strammet en ledning så hårdt om halsen, at den knækkede. I en anden situation satte moren sig overskrevs på hende, tog kvælertag og holdt en dyne over hendes ansigt, så hun havde svært ved at trække vejret, lyder de grove anklager.

Uover voldsanklagerne er forælrene også tiltalt for at have holdt en toårig datter skjult fra myndighederne, der ønskede at tvangsfjerne hende. 

Sagen mod forældrene skal for Retten på Frederiksberg på onsdag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik