Forældre kræver minimumsnormeringer: Så langt er din kommune fra målet

Bekymrede forældre, pædagoger, fagforeninger og flere partier har for alvor fået debatten om for få pædagoger i daginstitutionerne til at fylde i valgkampen – Her kan du se, hvor langt din kommune er fra målet.

#hvorerderenvoksen #minimumsnormeringerNU og #barnevognsmarch – alle mulige slagkraftige hashtags bruges flittigt på de sociale medier i disse dage.

De bliver brugt i den forældrebevægelse af bekymrede forældre og pædagoger, som mener, at der bør afsættes væsentligt flere ressourcer til daginstitutionsområdet.

En kamp, der er blevet så principiel for mange, at mange tusinde mennesker siden april måned har gået på gaden i byer over hele Danmark for at ytre deres ønske om flere hænder i institutionerne.

Forældredemonstration i dag på Frederiksberg.
Forældredemonstration i dag på Frederiksberg.
Foto: TV 2 Kosmopol

Det hele startede med en kommentar på Facebook, som Tina Albertsen i Roskilde stod bag.

Hun reagerede på, at de blå partier og Socialdemokratiet havde nedstemt et forslag om minimumsnormeringer i daginstitutionerne med følgende tekst:

"Jeg kalder på en strejke! Eller demonstration. Ud på motorvejen med alle. Luk hele pisset ned, velvidende at det påvirker hele DK på den ene eller anden måde. Pædagoger, og forældre må op på barrikaderne."

Et opslag der i første omgang betød, at langt mellem 80.000 og 100.000 mennesker demonstrerede for minimumsnormeringer den 5. april.

Siden har bevægelsen vokset sig større og større, og pædagogernes fagforening BUPL, der i flere år har forsøgt at råbe politikerne op med et ønske om minimumsnormeringer, har siden taget aktivt del i slaget.

Demonstrationer flere steder i dag

I dag, søndag, gik flere tusinde forældre igen på gaden i samarbejde med både BUPL, FOA, LFS, FOLA, Familiepolitisk Netværk, ÅFO og KFO for at skabe debat om tilstanden på daginstitutionsområdet – men hvor grelt står det egentlig til i kommunerne?

BUPLs anbefaling til minimumsnormeringer er den samme, som der er blevet vedtaget ved lov hos vores naboer i Norge. Her skal der, når loven træder i kraft til august 2019, maksimalt være tre børn per voksen i vuggestuen, mens der må være seks børn per voksen i børnehaven.

En far har taget sin søn med i demonstrationsoptoget på Frederiksberg, men drengen er undervejs faldet i søvn.
En far har taget sin søn med i demonstrationsoptoget på Frederiksberg, men drengen er undervejs faldet i søvn.
Foto: TV 2 Kosmopol

I Danmark er det kun de små kommuner Langeland og Ærø, der har personale nok til at leve op til kravet om minimumsnormeringen, som er beskrevet ovenfor.

Det viser en undersøgelse, som Bureau 2000 har lavet for Enhedslisten. Undersøgelsen klarlægger, på baggrund af tal fra 2017, hvor meget bemandingen i hver kommune skal hæves, hvis kommunerne skal elve op til minimumsnormeringerne, som BUPL foreslår.

Halsnæs længst fra målet

I TV 2 Lorrys sendeområde er Halsnæs Kommune længst fra målet om minimumsnormering. Her skal der ansættes hele 43,2 procent flere til kommunens daginstitutioner, hvilket svarer til 71 fuldtidsansatte.

Væsentlig anderledes ser det ud hos nabokommunen Frederikssund, hvor personalet kun skal øges med 11,5 procent.

Se, hvor langt din kommune er fra forældrebevægelsens, fagforeningernes og flere partiers ønske om minimumsnormeringer, i kortet herunder:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik