Forældre fravælger skolemad.

Pizza, sharwarma og hotdogs. Det vil eleverne have. 14 kr. Det vil forældrene betale. Madordninger på skoler rundt om i landet lever ikke just op til brugernes forventninger, skriver Berlingske Tidende.

En undersøgelse af elever i 7. klasse og deres forældres holdninger til skolemad foretaget af analysecenteret CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, viser, at næsten tre ud af fire elever mener, at skolemaden er for dyr.

Blandt forældrene anses en pris på 14-15 kr. som rimelig. Blandt de socialt svagere familier skal prisen ned på 11 kr. for at være rimelig - halvdelen af dagens typiske pris på 20-25 kr.

»Det er vigtigt at kigge på prisen på skolemad, forstået som brugerbetalingsprisen og altså ikke udgiften til at lave skolemad, hvis man vil have øget brugerkredsen, i den aldersgruppe vi har kigget på,« siger Karl Vogt-Nielsen, seniorkonsulent CASA.

Samtidig viser undersøgelsen, at variationen af mad på skolerne skal være større, hvis der skal flere brugere til:
"Skolemaden er ofte meget ens fra dag til dag. Eleverne efterlyser endvidere pizzaer, sharwarma og hotdogs.

Det kunne tiltrække flere brugere at imødekomme dette uden dog at gå på kompromis med sundheden. Hvis der arbejdes mere med at lave sunde retter i en fastfood-version, vil der klart være noget at hente,« fortæller Karl Vogt-Nielsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik