Folketinget vil redde autoværksted fra skatteregning

En ny lokalplan for området omkring Rådmandsgade på Nørrebro koster et autoværksted 2,4 millioner kroner i ejendomsskatter.

Mathies Auto på Nørrebro er kommet i en økonomisk klemme efter Skat pludselig forhøjede grundskylden med 940 procent.

Københavns Kommune har nemlig ændret i lokalplanen - her skal bygges Niels Bohr Science park, butikker, hotel og kontorer.

Derfor har Skat hævet ejendomsvurderingen - og værkstedet skal nu betale omkring 470.000 i ejendomsskat om året de næste 4 år.

- Alt hvad vi har, det går til Skat. Vi har ikke noget at komme videre for, så hvis det fortsætter, så må vi lukke til den tid, siger Johnny Mathiesen, som skal føre virksomheden videre efter sin far.

Grunden skal sælges tilbage til Københavns Kommune, fordi den er omfattet af en såkaldt hjemfaldspligt, hvor kommunen har ret til at købe grunden tilbage. I dette tilfælde for bare 50.730 kroner.

Men det bør ikke kunne lade sig gøre, mener et flertal i Folketinget, der nu vil have lavet reglerne for hjemfaldspligt om.

- Vi vil sikre, at man kun skal betale værdien af den grund man har. Det kan være et hus eller et værksted, som det, vi taler om her, siger de konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik