Folkeskoler slår sig op på markante profiler

Idræt, naturfag, design eller kost og motion - et voksende antal folkeskoler i hele landet vælger en markant profil indenfor et bestemt område for at tiltrække flere elever. Det skriver Politiken.

I Hundige har en profil med fokus på kost og
motion vendt en negativ udvikling for to af kommunens skoler.
»Skal man drive kommunalskole i det nordlige Greve, så må der
noget ekstra til. Forældrene har en smertegrænse for, hvor mange
tosprogede, der må være i klassen, så der er nødt til at være
noget andet, der får dem til at vælge os«, siger Signe Boegh,
skoleleder på Gersagerskolen i Hundige. Bellahøj skole i
København er Danmarks første idrætsfolkeskole. Og eleverne
vælter ind på skolen, der tidligere har haft problemer med
elevflugt og voksende andel af tosprogede. I Kolding arbejder
man med tanker om en designfolkeskole, der kan samarbejde med
den 'voksne' designskole, byen er kendt for.Og på en af byens
andre skoler, Dyrehaveskolen, hvor andelen af tosprogede elever
er på vej mod de 80 procent, og der kun går 300 elever på en
skole med plads til 1000, vil man placere et særligt tilbud for
højtbegavede elever, fortæller formand for kommunens
uddannelsesudvalg Henrik Larsen (R). »Vi er nødt til at sige, at
der er nogle skoler, hvor vi skal lave nogle særligt attraktive
tilbud«, siger han.De særlige profilskoler oprettes ikke kun for
at vende udviklingen for skoler, der er ramt af elevflugt. De er
en tendens, der breder sig i mange kommuner, hvor folkeskolen
søger at tage konkurrencen op med det voksende antal
privatskoler, siger professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole. »Private skoler gør sig netop
tiltrækkende ved at have en ganske bestemt profil. For at matche
det, er det bare for kedeligt at være en almindelig,
gennemsnitlig folkeskole - man skal have en særlig identitet og
profil«, siger han til Politiken.