Folkeskolen frygter ledermangel

Det er ikke længere kun i klasseværelserne, men også på rektors kontor, at problemer med manglende kompetencer truer kvaliteten i folkeskolen.

Advarslen kommer fra formand for
Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, efter at
antallet af ansøgere til lederstillinger i folkeskolen de
seneste år er dalet kraftigt, skriver Frederiksborg Amts Avis.-
Det er et kæmpe problem, at der er manglende lyst til at
bestride lederstillingerne.

Jeg kan godt frygte, at ligesom det
kan være vanskeligt at skaffe uddannede lærere, så bliver det i
fremtiden også sværere at skaffe kvalificerede ledere, siger
Anders Bondo Christensen.

I Gribskov Kommune kommer to nyansatte
ledere af Gilleleje Skole og Tingbakkeskolen begge fra en
akademisk baggrund, og selv om begge deslige har bestridt
ledende poster på Københavns Tekniske Gymnasium, advarer Claus
Hjortdal fra foreningen Skolelederne om, at den
ansættelsespraksis udvides.

- Jeg mener, at kommunerne skal være
yderst varsomme med at ansætte folk, der ikke har rod i
folkeskolen. Det er ikke for sjov, når der i folkeskoleloven
står, at man som leder skal have mere fokus på, hvad der sker i
klasselokalerne, siger næstformand Claus Hjortdal.

Endnu er det
kun ganske få af landets godt 4300 skoleledere, der som
eksempler i Gribskov ikke er avlet inden for folkeskolens
rammer, men hvis flugten fra lærerseminarierne fortsætter,
frygter han, at problemet vokser tilsvarende i fremtiden.

En udvikling, som han håber at begrænse ved at gøre skolerne bedre til at spotte lærere med ledelsetalenter.Gribskov Kommune
oplevede tidligere på året kun at modtage en enkelt ansøgning
til en lederstilling på en skole.

Administrationen mener dog, at
den med ansættelserne af Mette Grønvaldt og Jens Engel har
truffet de rigtige beslutninger.- Det vigtigste er at få gode og
dygtige ledere ind, og vi har vurderet, at det er vigtigere at
have lederegenskaber end at have haft en hverdag som lærer,
siger vicekommunaldirektør Inger Marie Vynne.