Folkeskoleelever i Greve skal have 3 x 10 minutters daglig motion

Skoleelever i 7. klasse i Greve Kommune kan se frem til tre korte daglige omgange motion. Formålet er at komme inaktivitet og skoletræthed til livs.

Greve Kommune imødekommer nu folkeskolereformens krav om, at der skal flettes 45 minutters motion ind hos skoleeleverne hver dag.

Lærerne skal vise eleverne små motionsvideoer, og så skal de ellers bare selv igang - tre gange om dagen.

Undersøgelser fra WHO og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har dokumenteret skoletræthed og bundplaceringer i fysisk aktivitet for danske elever. 

Samtidig har flere undersøgelser vist, at mere motion i løbet af skoledagen har en positiv effekt på elevernes læring og trivsel.

- Vi kan høste virkelig mange positive gevinster ved at få eleverne til at røre sig. Derfor glæder jeg mig til at se effekterne af det her projekt, som gerne skulle give bedre læring og trivsel i klasserne her i Greve Kommune, siger Greve Kommunes borgmester Pernille Beckmann fra Venstre

Greve Kommune har valgt at gøre brug af initiativet Skoleglæde.nu, der også har hjulpet andre kommuner i Hovedstadsområdet med at flette tre gange ti minutters varieret motion ind i skolebørnenes hverdag.

Lærere kan let implementere øvelserne ved at afspille de korte guidede øvelser på nettet for eleverne.

- Vi må anerkende, at læreren har travlt og kort forberedelsestid, og at der er store krav til fagligheden. Vi skal huske, at alle motiveres af at arbejde med det, som vi er uddannet til og har talent for. Man skal gøre det som man er bedst til, og så bede om hjælp til det vi ikke kan endnu, siger Henrik Leth, der er stifter af Skoleglæde.nu.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik