Folkemødet: 40.000 deltog fredag

40.000 deltog fredag på Folkemødet 2018 i Allinge på Bornholm. Lørdag forventes endnu flere at lytte til debatter med politikere og foreningsfolk.

- Vi skal se noget kl. 11.30, hvor det det er henne, siger GUnnar Brüsch til Lone, hans hustru. Vores samfundsinteresserede par fra Smørum, er bare to af de mange tusinde deltagere på Folkemøde 2018.

I går var der dømt rock-ballader da bandet Magtens Korridorer spillede for en proppet plads foran Hovedscenen.
- Det var virkelig god musik, og stemningen var så glad og folk så opløftede, siger Lone Brüsch.

Succes igen i år

Torsdag besøgte cirka 30.000 mennesker Folkemødet, mens der fredag var op til 44.000 mennesker. Lørdag er som regel den dag, der er tradition for at komme flest mennesker til Folkemødet. Det skriver TV 2 Bornholm i dag.

Der er indsat mange busser på Bornholm, men presset er så stort at BAT, den bornholmske busselskab, har indsat ekstra busser.

Særlig  god stemning

- For nogle år siden var der en mere anspændt stemning og vi så mere politi. I år er folk glade og hjælpsomme og alt er mere afslappet, siger Lone Brüsch, der er her for syvende gang.

Gunnar Brüsch havde den store oplevelse at se en debat hvor HKH Prins Joachim deltog om Landbrug og vandmiljø:
- Han var virkelig god, og man kan høre hans store erfaring i landbruget, fortæller Gunnar Brüsch begejstret.

I dag, lørdag skal det politisk engagerede par ud at se hvad Folkemødet mere kan byde på.
- Jamen, vi har mange ting, men programmet skrider. Nogle gange kan vi ikke nå det, det gør ikke noget, siger Lone Brüsch med et smil.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik