Folkeklubben: Danmark er eksotisk

Folkeklubben er klar med et nyt album, der er blevet til på landevejen. For det er på asfalten, de har det bedst.

 

I en kælder i Valby står fire musikere omringet af kabler og instrumenter. Folkeklubben er samlet for en kort stund for at øve til de 11 koncerter, som bandet skal spille på deres kommende turné. Men de bruger faktisk ikke så meget tid på at øve; for når man spiller omkring 100 koncerter om året, så er det på landevejen, at man øver.

 

quote Vores kald er at være i bevægelse og skrive gode sange på vejen. Det er blevet vores mål

Kjartan Arngrim

Ifølge frontmanden, så er Folkeklubben sandsynligvis det danske band, der har spillet flest koncerter i hele Danmark. Og det afspejler sig da også på de steder, hvor trioen har spillet deres koncerter.

-Indenfor den samme måned spillede vi på en sognegård i Midtjylland og på Bøgescenen på Skanderborg Festival med helt samme setup. Det, at kommunikere på så forskellige platforme er det, der gør det helt utrolig spændende at være spillemand.

Du kan se portrættet af Kjartan Arngrim i Lorry+ serien, "En blandt 2 millioner" her:

 

Se flere portrætter af hovedstadsområdets borgere her

 

Danmark er eksotisk

En af de ting som Folkeklubben har oplevet ved at spille i hele landet er, at politikernes dystre profetier om et land med manglende sammenhængskraft er helt forkert.

- Det er mere eksotisk at tage til Hirtshals end til New York. I de fleste storbyer er det den samme kaffe og de samme drinks man kan købe. Sådan er Danmark ikke. Hvis man vil opleve noget eksotisk og alligevel velkendt, så skal man bare tage ud på landevejen, siger Kjartan Arngrim.

Ifølge frontmanden hører man i medierne ofte ungdommen præsenteret som nogle, der er mere opmærksomme på deres smartphones og de sociale medier, end på deres omgivelser. Men den betragtning er helt forkert, mener Kjartan Arngrim.

- Unge mennesker er enormt dannede og kvikke. De står ikke med deres telefoner og filmer, når vi spiller. De står og lytter, og hvis man går ned og snakker med dem bagefter, så står de med en avis i baglommen og "Løgneren" (hovedværk i dansk litteraturhistorie, red.) af Martin A. Hansen i inderlommen. De unge kommer til at lave helt om på samfundet på en meget fed måde. Det er meget bekræftende, fortæller Kjartan Arngrim.

Men musikken er ikke den eneste årsag til, at bandet kører fra Esbjerg til Rønne og fra Ålborg til Vordingborg, når deres tourbus ryger på landevejen den 21 oktober.

quote Man får en fornemmelse af hvor nationen er på vej hen, når vi er så mange steder. Efter min opfattelse er det kun på overfladen, at det er helt ad helvede til. Jeg tror, der er et håb.

Kjartan Arngrim

Folkeklubben spiller i Roskilde den 29. oktober og på Store Vega den 18. november.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik