Folkekirken vil ind i gymnasierne

I en tid hvor det bliver diskuteret, om fadervor og konfirmandforberedelsen skal forlade den danske folkeskole, ser et nyt folkekirkeligt initiativ for gymnasieskolen dagens lys, skriver Kristeligt Dagblad.

Et netværk bestående af indtil videre 14 præster med opbakning fra folkekirkens teologisk pædagogiske center og Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse vil have præster ind på de danske gymnasier. Idéen er, at præsterne for eksempel kan tilbyde sjælesørgersamtaler, krisehjælp og være en samarbejdspartner i religionsundervisningen.
Behovet for præster i gymnasieskolen er stort, mener en af initiativtagerne, lektor Povl Götke fra Teologisk Pædagogisk Center
- Studievejlederne på de forskellige ungdomsuddannelser oplever, at et stigende antal unge mennesker henvender sig til dem med "ondt i livet", siger Povl Götke og understreger, at præsterne med deres uddannelse og erfaring kan være ressourcer, der kan hjælpe unge med at løse eksistentielle problemer og kriser.
På Hasseris Gymnasium i Aalborg blev en ung kvindelig elev for fire år siden stukket ihjel af en jaloux eks-kæreste. Rektor Anders Bach Jensen oplevede dengang, at eleverne tog godt imod den præst, der blev en del af et kriseberedskab, der efter drabet tog hånd om eleverne.
- Gymnasiepræsten kan have en funktion som en slags åndelig konsulent for de unge, hvis de da ønsker det. Man kan også forestille sig, at en religionslærer beder gymnasiepræsten om et oplæg i en religionstime, siger Anders Bach Jensen.
Folkekirken har allerede i dag 14 studenterpræster, som arbejder med unge mennesker på landets universiteter og videregående uddannelser.
Sognepræst i Hadsten Peter Ulvsgaard er én af de præster, der har meldt sig til det nye netværk af præster målrettet til gymnasieområdet.
- Vi kan være et ekstra supplement til studievejlederne og være til stede på gymnasiet som voksne, der har taget aktiv stilling til vores religion. Vi kan indgå i en dialog med de unge, der har ondt i deres eksistens, og som tumler med det at blive voksen, siger Peter Ulvsgaard.
Men formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, der er rektor for Nørre Gymnasium i Brønshøj, er ikke positivt indstillet over for idéen.
- Det må være op til den enkelte rektor at afgøre, men jeg vil ikke have nogen præster på mit gymnasium. Jeg har siddet over for muslimer, der gerne vil have et bederum, og unge kristne, som gerne ville have et sted, hvor de kunne bedrive forkyndelse. Vi er en institution, der skal oplyse og danne viden og ikke forkynde tro, siger Jens Boe Nielse


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik