Folk klager til ZOO: "Det er synd for isbjørnen og chimpansen"

Bengt Holst fra ZOO løb ind i øretæver tilbage i 2014. Dengang handlede sagen om en giraf. I dag siger folk, at det er synd for isbjørnen og chimpansen.

00:09

Der er fodringstid hos chimpanserne i ZOO. Vi er på bagsiden af buret. Her spiser aberne deres yoghurt med en pind. Kritikere synes, at det svarer til at udstille mennesker.

Folk reagerer ofte voldsomt på sager, hvor de synes, det er synd for et dyr, og på Facebook er kritikerne ofte hurtige på tasterne og skriver vrede kommentarer og sender klager direkte til dem, der har ansvaret for dyrene. 

De skriver, at dyrene vandrer så meget ude i naturen, og at det skal de også have mulighed for i en zoologisk have.

Bengt Holst,  videnskablig direktør i ZOO og fmd. for Det Dyreetiske Råd

Det oplever de i ZOO, hvor vilde dyr er i bur, og hvor folk betaler for at komme ind og se dem.

Bengt Holst er videnskabelig direktør og møder blandt andet kritik fra folk, der synes, at det er synd for isbjørnene, at de er spærret inde.

Læs også Oprør mod kameludlejer: "Vilde dyr skal ikke bruges som legetøj"

-  De skriver, at dyrene vandrer så meget ude i naturen, og at det skal de også have mulighed for i en zoologisk have. Men det kan de i sagens natur ikke gøre her i ZOO. Det er korrekt. Men dyrene har altså heller ikke brug for det, siger han.

Chimpanser i bur: "Som at udstille mennesker"

Folk kritiserer også,  at chimpanserne er bag tremmer.

- Når kritikerne skriver om chimpansen, så er det mere det overordnende om, at menneskeaber er så tæt på mennesket, så dem kan vi ikke tillade os at have i zoologiske haver, siger Bengt Holst og fortsætter:

..fordi det er næsten som at udstille mennesker, siger de. 

Bengt Holst, videnskablig direktør i ZOO og fmd. for  Det Dyreetiske Råd

- Fordi det næsten er som at udstille mennesker, siger de. Der må vi bare sige, at hvis vi opfylder de betingelser, som chimpansen stiller til omgivelserne – så er der ikke nogen forskel på at holde en chimpanse, en løve eller et marsvin.  

En giraf ved navn Marius

De største øretæver, som Bengt Holst har fået som repræsentant for ZOO, var i forbindelse med den såkaldte Marius-sag, som nærmest gik verden rundt.

Tilbage i februar 2014 var Bengt Holst ansvarlig for, at den unge giraf Marius blev aflivet og senere skåret op, mens havens gæster så på.

Det gav masser af ballade og kritik i ind- og udland, og Bengt Holst blev endda interviewet i udenlandske nyhedsudsendelser. Selv sagde han dengang, at han nok var en af de mest hadede mænd lige i de dage, hvor sagen om giraffen rullede.

06:36

Mød Henrik Møller der får hård kritik for at bruge sine fire kameler til bl.a. reklamer, børnearrangementer og teater.

Luk video

Indimellem mangler folk viden om dyrene, mener Zoo-direktøren.

- Jeg synes, det er fint, at man bekymrer sig om det og prøver at tænke sig om. Hvad kan man, og hvad kan man ikke. Men det er nok væsentligt, at man sætter sig ind i det. Før man griber til pennen eller til Facebook og skriver en meget hurtig og arrig melding, som vi engang imellem får.

Bengt Holst mener, at en zoologisk have med dyr i bur har en berettigelse langt udover at underholde. Fordi det giver os viden om dyrene at opleve dem tæt på. Og at det giver bl.a. børn oplevelser, der kan få dem til at tage ansvar for verdens dyr som voksne. Og så peger han på, at ZOO hjælper med at sikre arter via avlsprogrammer. 

Elefanten er ude af manegen

Elefanterne er forsvundet ud af manegen, efter at politikerne vedtog en lov, der forbød dem i cirkus. Det gav rigtig god mening lyder det fra Bent Holst, der også er formand for Dyreetisk Råd.

Det vil sige at 100 gange om året skal de her elefanter finde et nyt sted at være. Og det er både et sikkerhedsmæssigt problem og et velfærdsmæssigt problem.

Bengt Holst, videnskabelig direktør i ZOO og fmd, for Det Dyreetiske Råd 

De store cirkusdyr skulle ofte stå i en transportvogn hele dagen og blev ellers holdt i kort snor af bl.a. sikkerhedsmæssige grunde. 

 -  Når man tænker på et omrejsende cirkus, der flytter stade omkring 100 gange om året. Det vil sige at 100 gange om året skal de her elefanter finde et nyt sted at være. Og det er både et sikkerhedsmæssigt problem og et velfærdsmæssigt problem, siger Bengt Holst.  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik