Første spadestik til ny grøn skole i København

Skolen kommer i undervisningen til at drage nytte af meget af den natur, der ligger rundt den.

Torsdag markerede over 100 børn og flere borgmestre, at en ny skole er på vej i Sydhavnen i København.

Det gjorde de ved at tage første spadestik og plante fem små træer.

- Jeg glæder mig helt vildt. Det her er jo noget, jeg har ventet på i flere år, siger Corinna Hansen, der er skoleleder på Sluseholmen Skole, til TV 2 Lorry.

Byggeriet af den nye Sluseholmen Skole er altså skudt i gang. En skole som får plads til 840 børn.

På visualiseringerne for skolen herunder kan man se, hvordan den færdigbyggede skole kommer til at se ud.

Graitor(2)
Foto: Henry Michaelsen / TV 2 Kosmopol

Giver liv til området

Torsdag foregik markeringen i den kommende idrætshal, der ligger på toppen af et parkeringshus.

- Det et er altid fantastisk at åben en ny skole. Udover at være en skole, så er det jo også liv til området. Her kommer der en idrætshal, som jo også kan bruges af alle dem som bor omkring, siger Jesper Christensen, der er børn- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, til TV Lorry.

Fra hallen er der udsigt til det grønne nærområde, der bliver en del af skolens særlige profil.

- Vi bor i et område med Fælleden, Sydhavnstippen og kanaler rundt om os, så det her med at bringe naturen ind i undervisningen og omvendt, der er vigtigt for os, siger skoleleder Corinna Hansen.

Skolen ventes at stå klar i januar 2024.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik