Første spadestik tages til enormt prestigebyggeri direkte ud til Øresund

Torsdag påbegyndes opførelsen af prestigebyggeri med en af Hovedstadens mest eftertragtede beliggenheder direkte ud til Øresund.

Første spadestik til opførelsen af det, der i fremtiden velsagtens kommer til at tilhøre spidsen af hovedstadsområdets dyreste lejligheder, tages torsdag eftermiddag.

Et enormt boligprojekt direkte ud til Øresund skal over de kommende seks år skyde op på Tuborg Strandeng, lige syd for indsejlingen til Hellerup Havn.

Torsdag eftermiddag vil Gentoftes borgmester, Hans Toft fra De Konservative, tage det berømte første spadestik til byggeriet, der ventes at pågå indtil 2024.

Til den tid vil 323 boliger, hvoraf 167 har første parket til Øresund, stå klar på strandengen, opført for Danske Bank-koncernens pensionsselskab, Danica Pension, der har købt grunden af Carlsberg.

Lundgaard & Tranberg Arkitekter har tegnet byggeriet. De er også kendte for blandt andet Skuespilhuset, Axel Towers, Trapholt Kunstmuseum og Tietgenkollegiet.
Lundgaard & Tranberg Arkitekter har tegnet byggeriet. De er også kendte for blandt andet Skuespilhuset, Axel Towers, Trapholt Kunstmuseum og Tietgenkollegiet.
Foto: Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Flere af boligerne får tre åbne facader og et 270 graders ugeneret kig over havet og strandengen. Samtidig fortæller bygherren, at ingen af boligerne bliver ens.

Til at tegne byggeriet har man hyret stjernearkitekterne Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der blandt andet er kendt for bygninger som Axel Towers og Skuespilhuset. NCC står for at opføre boligerne.

- Det har været afgørende for os at skabe skulpturelle og varierede boliger, hvor man oplever at leve i tæt kontakt med havet og den frodige strandeng, forklarer arkitekt Lene Tranberg, fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

167 af kompleksets 323 boliger opføres i første parket til Øresund i området mellem Hellerup Havn og Tuborg Havn med brygger, badetrapper og en helårsbadebro.
167 af kompleksets 323 boliger opføres i første parket til Øresund i området mellem Hellerup Havn og Tuborg Havn med brygger, badetrapper og en helårsbadebro.
Foto: Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Boligerne opføres for Danica Pension, og bliver til både ejer- og udlejningsboliger.
Boligerne opføres for Danica Pension, og bliver til både ejer- og udlejningsboliger.
Foto: Lundgaard & Tranberg Arkitekter

- Et centralt arkitektonisk greb i denne ambition er de massive vægskiver, der både danner rum inde i boligen og ude i de naturskønne omgivelser. På denne måde opbløder vi grænserne mellem inde og ude med rum, der virker flydende og inviterer det særlige lys ved havet helt ind, siger hun.

Til at starte med bliver to af de planlagte fem kysthuse opført. De bliver mellem fire og 12 etager.

Små bliver boligerne ikke. Bygherren oplyser, at lejlighederne bliver mellem 160 og 320 kvadratmeter store, og at alle boliger har to parkeringspladser i en underjordisk garage tilknyttet.

Priserne på boligerne meldes der endnu ikke noget om. Men mon ikke, man som køber skal besidde en forholdsvis vægtig pengepung for at kunne erhverve sig en af boligerne?

De første bygninger forventes at stå færdige i 2021. I 2024 ventes områdets sidste bygninger at stå klar.
De første bygninger forventes at stå færdige i 2021. I 2024 ventes områdets sidste bygninger at stå klar.
Foto: Tuborg-Syd.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik