Før udflytning: Hver tredje har sagt op

Hver tredje ansatte i Geodata-styrelsen, der er berørt af udflytningen, har sagt op. Nu forsøger ledelsen at lokke med tilskud.

Næsten  100 medarbejdere skal flytte med Geodatastyrelsen fra København til Aalborg i løbet af i år.

Men før man er begyndt at varsle, har cirka hver tredje - lidt over 30 medarbejdere - sagt deres job op, skriver Altinget.

Det medfører et stort kompetencetab, siger konstitueret direktør Pia Dahl Højgaard.

- Vi ansætter så i Aalborg, men da det er højt specialiserede opgaver, betaler vi lige nu for at flyve dem fra Aalborg til København for at blive lært op, siger hun til Altinget.

Geodatastyrelsen tilbyder nu medarbejderne økonomiske tilskud, hvis de vil pendle frem og tilbage fra Aalborg til København, ligesom de får mulighed for at arbejde hjemme et par dage om ugen, når styrelsen er flyttet.

- Det er i et forsøg på at fastholde nogle af vores kompetencer, så der også er nogen til at lære de nye op i 2017, siger Pia Dahl Højgaard til Altinget.

Udflytningen af Geodatastyrelsen vurderes til at komme til at koste 46,7 millioner kroner.

Styrelsen har ansat 25 nye medarbejdere og søger i skrivende stund otte til ti personer mere. Det seneste opslag på fem stillinger inden for økonomi, HR og jura udløste 180 ansøgninger.

Regeringen flytter i alt knap 4000 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet ud i landet for at sikre en bedre balance og vækst i alle regioner, lyder argumentet.

Den samlede regning for udflytningen af de 3981 statslige arbejdspladser vil beløbe sig på 944 millioner kroner fra 2015-2021, viser regeringens beregninger.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik