Foto: Thomas Lekfeldt

Følg fødslen live: Sjælden næsehornsunge på vej

Næsehornet Zuri har været drægtig i 16 måneder, og nu er ungen endelig på vej.

Det kan ske når som helst.

I Zoologisk Have i København er næsehornet Zuri gået i fødsel.

- Vi regner med, at vandet er gået klokken 19.15, og så burde der gå et par timer, så er ungen født, fortæller dyrlæge Mads Frost Bertelsen.

Zuri kom til København i 2014 og var dengang tre år gammel. Zuri har ikke fået unger før.

Den gennemsnitlige drægtighedslængde for næsehorn er 503 dage og er set variere mellem 480 og 525 dage. Hvis Zuri skulle have født helt gennemsnitligt, skulle hendes vand være gået den 20. december. Hun er derfor lidt sent på den, men stadig inden for normalen.

Mads Frost Bertelsen fortæller, at næsehorn er et meget stærkt dyr, men også et meget nervøst dyr, der typisk reagerer på nye situationer ved enten at løbe væk eller stange det, der er nyt.

- Næsehorn kan være meget barske, og vi ved ikke, hvordan Zuri reagerer, når der pludselig er en ny, lille kalv i hendes bås. Hvis hun stanger kalven, er det svært for os at nå at lægge os imellem, fortæller han.

Du kan følge næsehornsfødslen live her på TV 2 Lorry hjemmeside!

Historiske næsehornsfødsler i Zoologisk Have i København

Hun, født d. 4. december 1974, flyttet til Knuthenborg, hvor den døde 8. juni 1997 – 22½ år gammel.
Han, født d. 14. december 1974, flyttet til Knuthenborg hvor den døde 23. december 1991 – 17 år gammel.
Han, født d. 21. december 1976, flyttet til Givskud hvor den døde 25. oktober 1995 – 18½ år gammel.
Han, født d. 16. januar 1978, flyttet til Givskud hvor den døde 29. oktober 1980 – 2 år og 9 måneder gammel.
Han, født d. 17. januar 1979, overdraget til dyrehandler Ruhe i Tyskland – dens skæbne kendes ikke.
Dødfødt d. 18. oktober 1979.
Dødfødt d. 14. april 1982
Han, Pilan, født d. 24. januar 2015, flyttet til Safaripark Beeksebergen i august 2017
Han, Berg, født 16. oktober 2017

Bengt Holst, videnskabelig direktør i Zoo om de succesfulde næsehornsfødslerne

Hvad tror du succesen skyldes?

Det er højst sandsynligt et spørgsmål om kemi. Det faldt i hak, da vi fik en ny han i 2012. Problemet med de tre næsehorn, der ankom samlet fra Pilanesberg i 2006, var, at hannen ikke kunne sætte sig ordentligt igennem over for hunnerne. Han betragtede dem nærmest som sine søskende og viste ikke den store interesse. Han var ung, da han kom til Zoo. Det samme var den ene af hunnerne, mens den ældste af hunnerne var ældre end ham. Problemet var, at hans respekt for den gamle var for stor, mens han blot betragtede den unge hun som en søster. Og med den kombination kommer der ingen unger. Det ændrede sig, da han blev flyttet til Sosto Zoo i Ungarn, hvor han meget hurtigt var oppe på hunnerne. I 2012 fik vi en ny han fra Knuthenborg. Han var en proven breeder og kunne fra start af sætte sig i respekt og vidste, hvad han skulle.

Hvordan står det til på europæisk plan med avlen blandt de hvide næsehorn?

For det hvide næsehorn går det generelt opad, selv om der stadig mange steder er problemer. Det skyldes uden tvivl, at man i en lang årrække har satset på at få sammensat næsehornene i egentlige grupper med flere hunner til hver han i stedet for at holde dem parvis, som man gjorde i vid udstrækning i gamle dage. Derudover skyldes det en meget aktiv artskoordinator, som løbende har gjort en stor indsats for at få flyttet rundt på dyrene, så de alle var i den optimale ynglesituation, og at dyr, der af en eller anden grund endnu ikke havde ynglet, hurtigt kom i en ynglesituation. Det er nemlig sådan med næsehorn (og mange andre dyr), at de skal nå at yngle i en tidlig alder, da de ellers risikerer diverse skavanker, der resulterer i sterilitet. Hvis det ikke lykkes at få dem i en ynglesituation tidligt, risikerer man at have et goldt individ resten af dets liv.

Kan succesen med avlen i de europæiske zoo have betydning for næsehornene i naturen?

Ja, men for øjeblikket kun indirekte. At have næsehorn i zoologiske haver er vigtigt for at kunne fortælle folk næsehornets historie og for at fascinere folk for dette fantastiske dyr. Derudover udføres der en del forskning på næsehorn i zoologiske haver, ikke mindst reproduktionsbiologiske projekter, og den viden, man får derfra kan man så bruge i felten til at forvalte de truede bestande på bedst mulig vis.

Vil man på sigt sætte de europæiske næsehorn ud i naturen?

Ikke for øjeblikket. Men med den kraftige stigning i krybskytteri og de ringe udsigter til, at det stopper, kan man sagtens forestille sig, at genudsætning af næsehorn bliver aktuelt – desværre. Og så er det forkert først at begynde avlsprogrammet på det tidspunkt. Det skal være på plads, så man kan starte selve genudsætningsprocessen snarest muligt efter beslutningen.