Fødselsforberedelser rykker fra små hold til auditorierne

Fødselsforberedelsen på Herlev og Gentofte Hospital skal fremover foregå i store auditorier, og ikke på små hold som hidtil. Sådan lyder nyt spare-forslag.

I morgen skal Region Hovedstadens politikere sætte sig omkring bordet og behandle det omfattende sparekatalog, som regionens hospitaler har forfattet.

- I dag foregår fødselsforberedelsen i små hold med 8-10 gravide og deres partnere. Det er klart, at det giver mindre nærvær, hvis det omlægges til auditorieundervisning, siger chefjordemoder Marianne Brandstrup Larsen på Herlev Hospital til Avisen.dk.

I alt skal Region Hovedstaden finde besparelser for 360 millioner kroner på næste års budget.

Derfor er hospitalerne blevet bedt om at indlevere en række forslag til, hvor der kan skæres. Det er de forslag, regionsrådspolitikerne skal vælge blandt, når de mandag behandler budgettet.

Udover omlægningen til auditorieundervisning foreslår sygehusene at lægge fem jordmoderkonsultationer sammen til én for at spare husleje.

Kredsformand i Jordmoderforeningen Birgit Plough Jensen frygter, at nedskæringerne vil skabe utryghed blandt de gravide i regionen.

- Vi ved, det giver mere tryghed, når forberedelsen foregår i små hold. Her har man mulighed for at rejse sine spørgsmål og bekymringer på en helt anden måde end i et auditorium, siger hun til Avisen.dk.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik