Fødselsdag i Zoo: Kom med på en rejse i tiden

Zoologisk have fejrer i år deres 159 års fødseldag. Det betyder at gamle traditioner vender tilbage og der igen bliver mulighed for, at blive vist rundt i fortiden.

Københavns Zoologiske have fejrer i år 159 års fødselsdag.

Derfor inviterer haven endnu engang ind til tematiseret rundvisninger, hvor du kan komme med på en rejse tilbage i tiden.

Dengang vi ikke vidste bedre

Som en del af programmet arrangerer Zoo historiske rundvisninger. Hvor en normal rundvisning fokuserer meget på dyrene lige nu og her, er de historiske rundvisninger tematiseret omkring havens fortid, hvor fokus er på dyrepassernes gamle metoder og idéer.

- På rundvisningen kommer man blandt andet forbi flamingoerne. For bare 10-15 år siden, havde vi dem i et åbent anlæg, hvor man stækkede deres vinger, for at de ikke skulle flyve væk. Det betød bare også, at de ikke kunne parre sig, fordi de ikke kunne holde balancen med stækkede vinger, fortæller Jacob Munkholm Hoeck, Zoos kommunikationsansvarlige.

Dyrepasserne kommer til at være iført de gamle uniformer.

De historiske rundvisninger tager også gæsterne med omkring Zoos historiske anlæg og bygninger, for eksempel Kamelernes hus, der er havens ældste bygning, som stadig er i brug.

Et andet fornøjeligt plus ved at tage i Zoo på fødselsdagsugen er, at dyrepasserne vil være iført de originale uniformer. Nogle af uniformerne er sågar den ægte vare fra dengang, mens andre er reproduktioner efter gammelt design.

Endelig kan man tage del i Zoos ethundredeognioghalvtredsindstyvendes (159) fødselsdagssang. Den bliver normalt sunget på selve dagen, som er i dag torsdag, men for at flere gæster kan være med, gentager Zoo fødselsdagsfællessangen lørdag.

Du kan se det fulde program nederst i artiklen. Og se skønne billeder fra Zoos mangeårige historie her:

På bedste influencermaner får langdistancesvømmer Jenny Kammersgaard i 1937 lov at fodre søelefanten Goliath. Søelefanten vejede 2,5 tons, spiste 40 kg fisk om dagen og blev lejet ud til Zoo i tre måneder.

Foto: København Zoo
Elefanten Tempo og Tuborgvogn i 1955.
Elefanten Tempo og Tuborgvogn i 1955.
Foto: København Zoo
Direktør Dreyer med abe i 1910’erne.
Direktør Dreyer med abe i 1910’erne.
Foto: København Zoo
Fornem gæst på kamel i 1903.
Fornem gæst på kamel i 1903.
Foto: København Zoo
Elefanterne Irma og Buag Hag i 1971.
Elefanterne Irma og Buag Hag i 1971.
Foto: København Zoo
 
Foto: København Zoo
 
Foto: København Zoo
 
Foto: København Zoo

Zoo fødselsdags uge program

TORSDAG 20. SEPTEMBER
Kl. 9.00: Morgensang ved Hovedindgangen
Kl. 9.30: Velkomst i ZOO ved løverne og fortælling om ZOOs fødselsdag og historie
Kl. 10.00: Hør om flamingoerne og forskellige flamingoanlæg gennem tiden
Kl. 10.30: Hør om kamelerne og det gamle dyrehus 
Kl. 11.00: Historisk rundvisning. Mødested: Zootårnet (maks. 40 personer)
Kl. 12.30: Hør om elefanterne og deres historie i ZOO (foregår indenfor)
Kl. 13.15: Hør om isbjørnene og deres nye anlæg
Kl. 14.00: Historisk rundvisning. Mødested: Zootårnet (maks. 40 personer)

FREDAG 21. SEPTEMBER 
Kl. 10.00: Velkomst ved løverne og fortælling om ZOOs fødselsdag og historie
Kl. 10.30: Hør om flamingoerne og forskellige flamingoanlæg gennem tiden
Kl. 11.00: Historisk rundvisning. Mødested: Zootårnet (maks. 40 personer)
Kl. 11.50-12.20: Pause
Kl. 12.30: Hør om elefanterne og deres historie i ZOO (foregår indenfor)
Kl. 13.15: Hør om isbjørnene og deres nye anlæg 
Kl. 14.00: Historisk rundvisning. Mødested: Zootårnet (maks. 40 personer) 

LØRDAG 22. SEPTEMBER 
Er du årskortholder kan du på denne dag tage en gæst gratis med i ZOO. 
Kl. 9.00: Morgensang ved Hovedindgangen 
Kl. 9.30:
 Velkomst ved løverne og fortælling om ZOOs fødselsdag og historie
Kl. 10.00: Hør om flamingoerne og forskellige flamingoanlæg gennem tiden
Kl. 10.30: Hør om kamelerne og det gamle dyrehus
Kl. 13.00: Sandrundvisning
Kl. 14.00: Historisk rundvisning. Mødested: Zootårnet (maks. 40 personer)
Kl. 15.00: Hør om isbjørnene og deres nye anlæg
Kl. 15.30: Hør om elefanterne og deres historie i ZOO (foregår indenfor) 
Kl. 16.00: Hør om kænguruerne og det nye anlæg
Kl. 16.30: Tasmanske djævle fodres
Kl. 17.00: Flodhestene fodres
Kl. 17.30: Hør om den nye savanne 
Kl. 18.30: Hør om pampasdyrene og det gamle anlæg 
Kl. 19.15: Tigrene fodres

ÅBNE DYREHUSE
Kl. 17.30-18.30: Mød dyrepasserne i åbent avlscenter (indgang fra kænguruanlæg)
Kl. 18.30-19.30: Åben savannestald
Kl. 11.00-19.30: Zoolab
Kl. 11.00-19.30: Børnezoo

SØNDAG 23. SEPTEMBER 
Kl. 9.30: Velkomst i ZOO ved løverne og fortælling om ZOOs fødselsdag og historie
Kl. 10.00: Hør om flamingoerne og forskellige flamingoanlæg gennem tiden
Kl. 10.30: Hør om kamelerne og det gamle dyrehus
Kl. 11.00: Historisk rundvisning. Mødested: Zootårnet (maks. 40 personer)
Kl. 13.00: Sandrundvisning 
Kl. 14.00: Historisk rundvisning. Mødested: Zootårnet (maks. 40 personer) 
Kl. 15.00: Hør om isbjørnene og deres nye anlæg
Kl. 15.30: Hør om elefanterne og deres historie i ZOO (foregår indenfor) 
Kl. 16.00: Hør om kænguruerne og det nye anlæg 
Kl. 16.30: Hør om de tasmanske djævles historie i ZOO

Kilde: Zoo

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik