Fødevarerevolutionen fra Frederiksberg

Uden pionererne fra den nystartede Landbohøjskole i slut 1800 tallet var Danmark næppe blevet førende på sunde, sikre og holdbare fødevarer.

I slutningen af 1800-tallet var danske videnskabsfolk optagede af madspild, ligesom i dag – men med lidt omvendt fortegn. Gik fødevarer til spilde, sultede befolkningen.

Maden, mælken og øllet blev hurtigt fordærvet, både hos dem, der skabte fødevarerne og dem, der måtte transportere, sælge, købe og opbevare dem.

(Artiklen fortætter under billedet)

Det kunne være svært for den enkelte bonde at håndtere sin mælk og holde den frisk fra malkning til mejeri eller marked. Landbohøjskolen drev en udvikling frem, så flere bønder kunne pulje deres mælk.
Det kunne være svært for den enkelte bonde at håndtere sin mælk og holde den frisk fra malkning til mejeri eller marked. Landbohøjskolen drev en udvikling frem, så flere bønder kunne pulje deres mælk.
Foto: Danmark på film

Fra sur mælk til eksporteventyr
Udviklingen fik et gevaldigt skub fremad, da visionære folk etablerede Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg i 1858.

Med den begyndte fødevarevidenskabens historie og en revolution af det danske samfund, som selv pionererne nok ikke havde forestillet sig. 

(Artiklen fortætter under boksen)

Fødevarerevolutionen fra Frederiksberg

Ny dokumentarserie

I tre programmer rejser vi igennem fødevarevidenskabens overraskende banebrydende udvikling og store betydning for samfundsudviklingen med rødder på Rolighedsvej på Frederiksberg.

 

Landbohøjskolen er i dag en del af Københavns Universitet.

 

Serien 'Fødevarevidenskabens historie – Revolutionen fra Frederiksberg' er produceret af Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD)

 

Se hele serien her
 

Fødevarevidenskabens Niels Bohr
En af de helt centrale personer i denne udvikling var Niels Johannes Fjord, som man kan kalde for Fødevarevidenskabens Niels Bohr.

Fjord var enormt energisk og fik sin egen forsøgsstation, hvor han sammen med kolleger fra Landbohøjskolen udviklede geniale løsninger på problemer, der fik en stor betydning for Danmarks økonomi og var med til at skabe grundlaget for velfærdssamfundet.

(Artiklen fortætter under billedet)

Niels Johannes Fjord var lærer på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og en af de helt centrale personer for udviklingen af landbruget og samfundet på sin tid. Han bliver kaldt for Fødevarevidenskabens Niels Bohr.
Niels Johannes Fjord var lærer på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og en af de helt centrale personer for udviklingen af landbruget og samfundet på sin tid. Han bliver kaldt for Fødevarevidenskabens Niels Bohr.
Foto: Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole

Fødevarerevolutionen
Sammen med andre visionære forskere, lærere og formidlere, rejste han land og rige rundt for at uddanne og udvikle det danske landbrug. Processer, som vi i dag tager for givet, som pasturisering og nedkølning, var helt ukendte, ligesom der ikke tidligere havde været ensartede standarder for smør. 

(Artiklen fortætter under boksen)

Exporteventyr på ryggen af fødevarevidenskab

Lurpaksmør
Lurpak  begyndte som et kvalitetsstempel på smør som garanti for et ensartet produkt

 

Bacongris

En gris der er avlet længere, mere cigarformet og med et ribben mere for at maksimere andelen af bacon i hver gris.

 

Hør hele historien i første afsnit af 'Fødevarevidenskabens historie – Revolutionen fra Frederiksberg' her

Fremtidsmad i en udfordret tid
I dag er der mange, der stiller spørgsmål til, hvordan vi producerer og behandler vores fødevarer. FN har lavet verdensmål for bæredygtighed, og udfordringerne med klimaet får ikke mindst den unge del af befolkningen til at kræve forandringer.

Hvert år bruger vi jordens naturlige ressourcer op allerede i august, og det giver sig selv, at det kan vi ikke fortsætte med.

(Artiklen fortætter under billedet)

Mange unge er optaget af, hvordan vores livsstil påvirker klimaet. Her går unge fra Roskilde på gaden i strejke for klimaet.
Mange unge er optaget af, hvordan vores livsstil påvirker klimaet. Her går unge fra Roskilde på gaden i strejke for klimaet.
Foto: TV 2 Kosmopol

På tærsklen af en ny revolution
Her spiller Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) også en vigtig rolle. Instituttet er blevet del af Københavns Universitet, men holder stadig til på Frederiksberg.

I dag er forskerne bl.a. optagede af at finde ud af, hvordan vi får skabt mad nok til en stadig voksende befolkning på vores klode og samtidig gøre det bæredygtigt.

(Artiklen fortætter under billedet)

En ny fødevare som plantefars er på kort tid gået fra at være eksotisk til mainstream.
En ny fødevare som plantefars er på kort tid gået fra at være eksotisk til mainstream.
Foto: Niels Knuth-Winterfeldt - TV 2 Lorry

Helt nye slags fødevarer
En del af udviklingen handler om at omdanne traditionelle spildprodukter til værdifulde, moderne fødevarer. Engang var vallen fra osteproduktionen f. eks. noget, man højst fodrede dyrene med. I dag er vallen mere værdifuld for mejerierne end selve osten.

En anden del af udviklingen handler om alternative fødevarer som mikroalger fra havene. De producedres i enorme mængder helt af sig selv og er top sunde, men de kræver en hel del udvikling for også at smage godt.

(Artiklen fortætter under boksen)

Hør mere om fremtidsudfordringerne og forskernes bud på løsninger

Du finder andet afsnit af 'Fødevarevidenskabens historie – Revolutionen fra Frederiksberg her

 

Hemmeligheden bag øl
De fleste af os tænker nok ikke så meget over den bagvedliggende proces, når vi nyder en kølig øl, men det gør bryggerierne. Danmark er et øl-land, og med Carlsberg ligger vi i top fire på verdensplan, når det gælder størrelsen af bryggerier.

(Artiklen fortætter under billedet)

To området trender i ølforskningen for tiden: Velsmagende øl med lav alkoholprocent og bevidst ældet øl.
To området trender i ølforskningen for tiden: Velsmagende øl med lav alkoholprocent og bevidst ældet øl.
Foto: Bjarke Bo Olsen - Scanpix

I dag ved vi meget om øl, men historisk set er det forholdsvis nyt. Selvom bønderne ikke vidste så meget om, hvad der  gjorde, at øllen blev god eller dårlig, bryggede de på livet løs i gårdenes bryggerser.

Man lagde en flettet krans af træ i øllen, når man bryggede, fordi man havde erfaringer med, at det gjorde noget godt for øllet, men man vidste ikke, at kransen tilføjede gær, eller hvor gæren kom fra.

(Artiklen fortætter under billedet)

I gamle dage lagde man en flettet krans af træ i øllen, når man bryggede, fordi man havde erfaringer med, at det gjorde noget godt for øllet, men man vidste ikke, at kransen tilføjede gær.
I gamle dage lagde man en flettet krans af træ i øllen, når man bryggede, fordi man havde erfaringer med, at det gjorde noget godt for øllet, men man vidste ikke, at kransen tilføjede gær.
Foto: Arnold Mikkelsen - Nationalmuseet

Den sikre drik
Øl var kendt som en sikker drik, fordi den blev lavet på kogt - og dermed sterilt - vand og havde en lav alkoholprocent.

Øl var endda var sanktioneret af kirken, hvis den var brygget på humle, fordi kirkens folk mente, at den dæmpede en uønsket kådhed og kvindeglæde hos mænd - modsat øl brygget på f.eks. porse.

(Artiklen fortætter under boksen)

Nysgerrig på øl?

Bliv klogere på begreber som ølsyge, soløl og ældet øl i selskab med forsker Henrik Siegumfeldt og professorLeif Skibsted.

 

Du finder i programmet 'Fødevarevidenskabens historie – Gyldent øl med himmelsk gær-drys' her

 

 

Magien i fuldkorn

Vi danskere har et varmere forhold til rugbrød, end de fleste andre, måske fordi vi har levet af det - og overlevet på det - siden rugen kom til Danmark i den sene jernalder. 

Forskerne på KU FOOD har været med til at løfte standarden på vores brød herhjemme gennem viden om fx surdejens afgørende betydning for smagen af et brød og måder at kunne holde brødet friskt på uden konserveringsmidler. 

(Artiklen fortætter under billedet)

Brød er en af fremtidens vigtige fødevarer, fordi brød er plantebaseret. Klimet har indflydelse på, hvilke kornsorter, der trives. I fugtge somre trives havre godt, mens quinoa og hvede har det bedst i tørre somre. 
Brød er en af fremtidens vigtige fødevarer, fordi brød er plantebaseret. Klimet har indflydelse på, hvilke kornsorter, der trives. I fugtge somre trives havre godt, mens quinoa og hvede har det bedst i tørre somre. 
Foto: Sara Gangsted / Scanpix

Spørger man fødevarevidenskabens eksperter på Frederiksberg skal man altid vælge fuldkornsbrød.

Rug har vist sig at have helt særlige egenskaber, der kan forebygge flere kræftformer hos mænd, fx tarmkræft og prostatakræft. Men alle slags fuldkornsbrød er sundere end hvidt hvedebrød, hvor næringsstoffer og kostfibre fra kimen sorteres fra i valsemøllen.

Brød - en del af vores dna

Har du tænkt over, hvor mange udtryk, der bygger på ordet 'brød'?

 

Blødflov, brødføde, brødnid, brødkniv, brødkurv, brødkrumme, brødrister, brødtekst, rugbrødsmotor, rugbrødsarbejde - og 'Giv os i dag vort daglige brød' som fast ingrediens i Fadervor. 

 

Det er alt sammen et udtryk for, hvor basal og vigtig en fødevare brød er i vores liv.

 

Se programmet om 

Fødevarerevolutionen fra Frederiksberg - Magien i det grove brød her
 

Serien om Fødevarevidenskabens historie er produceret af Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD)

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik