Fodboldklub undskylder over for våde, sultne og tissetrængende fans

Det gik helt galt på tilskuerrækkerne, da HB Køge søndag mødte Fremad Amager.

Frustrationerne var store blandt mange tilskuere, da HB Køge søndag eftermiddag på hjemmebane mødte Fremad Amager.

Denne gang var det dog ikke spillet på banen, som irriterede tilskuerne.

quote ...vi er selvfølgelig blevet meget opmærksomme på, hvor generende det var i søndags og beklager meget

HB Køges administrerede direktør, Per Rud

Det var derimod en række episoder med et vandingsanlæg, der på grund af blæst sendte vand ud på tilskuerpladserne, mens udeholdets fans blev mødt af lang kø i boden i deres tilskuerafsnit, stort pres på toiletterne og ringe skiltning i området.

Det skriver HB Køge på klubbens hjemmeside, hvor episoderne beskrives som ”uheldige” og ”ærgerlige”, og får klubben til at udsende en undskyldning.

- Vi lejer os ind på et halvfærdigt stadion, der fortsat er under opførelse. Adgangsvejene er derfor fortsat begrænsede, og flyttes løbende af hensyn til det igangværende byggeri. Det besværliggør skiltningen på området, og vi vil gerne beklage over for Fremad Amagers fans, at de havde en kedelig oplevelse hos os, udtaler HB Køges administrerede direktør, Per Rud, på klubbens hjemmeside.

- Vi var ikke klar til at håndtere det store rykind fra Fremad Amagers fangruppe, men det har vi lært af, og vil rette op på fremadrettet. Vi forsøger virkelig at lave good hosting. Gæstetribunen bag det ene mål har vi selv betalt og opsat sammen med frivillige kræfter, mens Køge Kommune er kommet til med tre toiletter i udebaneafsnittet, fortsætter Per Rud.

Begrænsede muligheder

Han forklarer, at klubbens stadion har en enkelt overdækket tribune, hvor det af sikkerhedshensyn ikke er muligt at placere udeholdets fans, men at dette også er tilfældet i rigtig mange klubber i NordicBet LIGAEN.

- Vi er helt opmærksomme på, at overdækning er noget fans ønsker, men vi er som sagt på et lejet stadion, og det gør vores muligheder begrænsede. Vi arbejder dog med parrasolløsninger indtil den store plan med overdækket tribune forhåbentligt rulles ud, udtaler HB Køge-direktøren.

En anden udfordring ved søndagens kamp var et vandingsanlæg, der udover at vande banen, også sendte vand ud på tilskuerpladserne på grund af blæst.

- Vi arbejder på en løsning med vandingen. Systemet er lavet til et stadion med tribuner hele vejen rundt og er derfor for følsomt når det som i søndags blæser mere end normalt. Vi samarbejder med kommunen om at få løst problemet hurtigst muligt. Vi vil være kede af, hvis vi skal undlade at vande banen før kampen og i pausen, da banen hurtigt udtørrer og vi dermed mister fart i vores spil, men vi er selvfølgelig blevet meget opmærksomme på hvor generende det var i søndags og beklager meget, lyder det fra Per Rud.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik