Fodboldkamp i dag: Politi fandt 70 fyrværkeri, nødblus og kanonslag

Politiet var massivt til stede ved dagens kamp mellem FCK og Brøndby. Folk blev effektivt kropsvisiteret i indgangen. Politiet fandt 70 stykker fyrværkeri, kanonslag og nødsblus.

Politiet havde i dag forberedt sig på ballade i Parken - hvor Brøndby mødte FCK.

Kampen blev spillet allerede klokken 12.00. Det var et krav, som politiet havde stillet. Så der var timer med dagslys, efter at kampen var slut.

quote Vi insisterer på at få to timers dagslys efter en kamp. Så er det nemmere for os at håndtere tilskuere, som ønsker at lave ballade. 

Jens Jespersen, politiinspektør, Københavns Politi

- Vi insisterer på, at vi har to timers dagslys efter kampen. Det er fordi, det i dagslys er nemmere for os at håndtere de her tilskuere, som måtte have et ønske om at lave ballade efter kampen. Så to timers dagslys efter kampen, det er et godt redskab for os, siger politiinspektør Jens Jespersen fra Københavns Politi.

Kravet kommer i kølvandet på de voldsomme scener med slagsmål ved en tidligere kamp.

Her gik maskerede fans til angreb på politiet. Så ved dagens kamp var politiet massivt til stede ved stadion på Østerbro.

Masser af mandskabsvogne til stede

Der var godt 20 mandskabsvogne med betjente. Bilerne holdt parkeret både foran stadion og inde i Fælledparken. Og så blev alle der skulle ind på stadion effektivt kropsvisiteret ved indgangen.

quote Vi har fundet 70 stykker fyrværkeri, kanonslag og nødblus.

Jens Jespersen, politiinspektør, Københavns Politi

- Vi har fundet omkring 70 stykker fyrvækeri, kanonslag og nødblus ved indgangene til stadion. Det er mere, end vi plejer. Det tager vi som et udtryk for, at klubberne og divisionsforeningen har taget deres sikkerhedsopgave meget seriøst den her gang. De har gjort et rigtig godt stykke arbejde siger, politiinspektør Jens Jespersen fra Københavns Politi.

Ved dagens kamp var der også adskillige civilbetjente til stede i området. Derudover var der politivogne, som holdt klar med hunde.

Risiko for en blanding af bandekonflikt og fodboldballade

Politiet vurderede også, at der var risiko for, at bandekonflikten og fodboldkonflikten kunne at smelte sammen ved dagens topkamp.

Fordi vurderingen hos politiet er, at der er medlemmer af banderne, som også er en del af fodboldtilhængerne.

Men det blev et roligt forløb i dag. Blandt andet fordi er var meget kontrol i indgangen.

quote Vi kunne nærmest skovle bunker af nødblus og kanonslag op udenfor indgangen.

Jens Jespersen, politiinspektør, Københavns Politi

- Det har haft en stor afskrækkende effekt, det der er foregået i indgangen. Vi kunne nærmest skovle bunker af nødblus og kanonslag op udenfor indgangen, siger politiinspektør hos Københavns Politi, Jens Jespersen.

Også forbud mod flag på stænger

Også dagens forbud mod stænger med flag på og såkaldte telekoptænger virkede efter hensigten. Tidligere episoder har vist, at netop en slags stænger bliver brugt som våben mod politiet.

- Det har virket efter hensigten. Der kom nogle få flagstænger med ind. Nogle af dem tog vi inden kampen, og så fik vi fat i to i pausen, siger politiinspektør Jens Jespersen hos Københavns Politi.

Syv mand anholdt for småforseelser 

Da kampen var slut og Brøndby-fans og FCK-fans forlod stadion, var der en del mindre uroligheder omkring stadion. Men altså ikke noget alvorligt.

Politiet anholdt syv mand - for småforseelser. Blandt andet for at råbe ukvemsord til betjentene.

Brøndby-fansene blev eskorteret fra stadion og videre ud - i retning mod Svanemøllen Station.

Mens FCK-fansene blev sendt i en anden retning - så de to grupper ikke mødte ved stadion.

Brøndby vandt kampen 1 - 0.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik