Fodbold, øl og storskærm i Tivoli

Er du til fodbold - måske kombineret med en tur i Det Gyldne Tårn - så er Champions League-finalen i Tivoli måske lige noget for dig.

I aften tørner to af verdens mest traditionsrige fodboldklubber sammen, når Liverpool møder Real Madrid i årets Champions League-finale.

Den kamp bliver spillet i Ukraines hovedstad Kiev – langt væk fra Lorryland. Men du har stadig mulighed for at opleve noget af stemningen, når Tivoli i København først varmer op, og siden viser den store kamp på storskærm.

Skærmen er ifølge Tivolis pressechef Torben Plank på 30m2 og bliver opstillet på Plænen.

Parade og Fight Night

Kampen starter klokken 20.45 i aften, men der vil være underholdning frem til kick-off, som inkluderer Tivolis egen 175 års jubilæumsparade samt rapperen Pede B, der også står for rap-battlen Fight Night.

Champions League i Tivoli er en tilbagevendende begivenhed, som første gang fandt sted i 2010. Men vælger man at tage i forlystelseshaven for at se fodbold, skal man være opmærksom på, at entréen koster 110 kroner.

- Champions League-finalen live i Tivoli har gennem de seneste år vokset sig så stor, at man godt kan tale om at det er blevet en Københavner-begivenhed. Vi har i Tivoli bygget en tradition op, hvor der virkelig er stemning på tribunerne. Mange tager familien med og mens de fodboldglade i familien hygger sig med humle, is og fodbold, så går ungerne om bord i Dæmonen og Rutschebanen, siger Torben Plank.

Program for Champions Leagu-aften i Tivoli

17:00-19.00 Happy Hour

18:00 Tivolis 175 års jubilæumsparade

18.35 Pede B byder velkommen fra Plænen

18.45 Konkurrencer fra Plænen

19:05 24-syv programmet ”Fodbold FM” med Rasmus Dam Nielsen som vært sender live optakt fra plænescenen

20.40 Fight Night show part 1 (Rap battle)

20.45 Kick off på Champions League-finalen 2018 mellem Real Madrid C.F. og Liverpool F.C.

21.30 Halftime show fra studiet + "Fight Night" show part 2

21.45 Anden halvleg

22.30 Konkurrencevindere offentliggøres

23.45 Fyrværkeri designet af Mads Nørgaard, tøjdesigner fra Koncertsalen

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik