FOA: Udskift socialdirektøren

Roskilde Komune bør skaffe sig en ny socialdirektør. Den melding kommer fra John Jensen, som er formand for Roskildeafdelingen i fagforbundet Fag Og Arbejde (FOA), som blandt andre organiserer kommunens sosu-personale.

Baggrunden er, at kommunen er parat til at slå direktørjobbet
op, som kommunens personalechef Yvonne Barnholdt har været
konstitueret i, siden Lars Bo Kjær blev afskediget i august
sidste år. Men kommunen bør afholde sig fra at indsætte Yvonne
Barnholdt som socialdirektør permanent, mener John Jensen.- Vi
trænger til en ny person udefra. Vi trænger til en
socialdirektør, som har lidt runde hjørner, og som godt kan lave
forlig. Jeg håber, at man finder en, som er nytænkende, og som
kan gøre administrationen mere smidig, siger John Jensen.Ifølge
direktionens oplæg skal stillingsopslaget ikke kun annonceres de
steder, som kommunen sædvanligvis bruger i forbindelse med
jobopslag, blandt andet Jobnet og Ofir, men også i en eller
flere landsdækkende aviser. John Jensen er tilbøjelig til at se
det som et tegn på, at man også i kommunen ønsker en person
udefra.- Jeg håber, der kommer en frisk, moderne person med
runde hjørner. Det vil betyde, at stemningen bliver meget bedre,
siger John Jensen.Socialudvalgsformand Jakob Bojsen (S) håber
derimod, at Yvonne Barnholdt fortsætter.- Jeg er helt uenig med
FOA. Gennem årene har der været så mange inde over, så vi
trænger til lidt ro. Derfor er det ønskeligt at fortsætte med
den person, der nu er konstitueret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik