FOA og Ældresagen anklager omsorgsborgmester for løftebrud

400 flere ansatte i ældreplejen, så bliver der tid til omsorg og tid til at lytte. Det var visionen for SF?s Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen, da hun gik til valg i 2009. Men her to et halvt år senere er billedet i ældreplejen et ganske andet. Der er nu færre ansatte end i 2009.

Da DR København henvendte sig første gang, viste det sig, at i stedet for at ansætte 400 flere i ældreplejen, havde Københavns Kommune fyret 300 ansatte.
Det tal blev ændret få dage senere til at kommunen kun havde sagt farvel til godt 30 ansatte, fordi man havde glemt at medregne antallet af sosu-elever, lød forklaringen.
Forvaltningen forklarer også, at der er blevet færre ældre i København og det er grunden til, at det ikke har været nødvendigt at ansætte flere. Men fagforbundet FOAs formand for Social- og Sundhedssektoren, Karen Stæhr, er ikke i tvivl om, hvad det handler om.
- For mig at se er det korte ord jo, at det er et løftebrud, siger Karen Stæhr til DR København. Et løftebrud, som ifølge hende kan mærkes uden for rådhusets vægge.
- Det går jo både ud over medarbejdere, der ikke kan få et job plus borgere, som ikke får den service, som de har ret til, siger formanden og forklarer, at fagforbundets medlemmer giver klart udtryk for, at det er svært at yde omsorg og lytte med det nuværende antal ansatte.
Fra Ældresagens lokale afdeling i København lyder det tilmed, at det er blevet sværere at være ældre i hovedstaden på det seneste.
Det siger Tove Ryle, som har arbejdet 20 år på ældreområdet i hovedstaden, de sidste 12 år som social og humanitær koordinator for Ældresagen i København. Hun giver ikke meget for borgmesterens valgløfte.
- Jeg synes bestemt ikke, at der er kommet mere tid, hverken til pleje eller til omsorg til de ældre. Jeg vil sige, at det er blevet sværere at være ældre på det seneste, så de der løfter de holder ikke stik, siger Tove Ryle til DR København.
Og det betyder blandt andet, at alt for mange ældre i København er ensomme, mener Tove Ryle.
- Det er mennesker, der sidder i den sidste del af deres liv, rigtig mange af dem her i København har slidt hele livet. Og de skulle have en bede efterårsaften, end den de får i dag, siger Tove Ryle.
Få dage efter DR København havde bedt om de faktiske tal på antal ansatte, er kernemålet om flere ansatte i ældreplejen blevet fjernet med forklaring om, at Sundheds- og Omsorgsborgmesterens hjemmeside trængte til en opdatering.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik