FOA melder TV 2 til Pressenævnet

Det var ikke god presseskik, da TV 2 forfulgte, skræmte og løj over for en social- og sundhedshjælper fra plejehjemmet Håndværkerhaven under optagelserne til deres udsendelsesrække om snyd og slendrian i hjemmeplejen. Det mener FOA, der efter partshøringerne i sagen nu agter at indklage TV2 for Pressenævnet, skriver foa.dk.

Grunden til FOAs anmeldelse er, at TV 2s journalister skræmte den pågældende social- og sundhedshjælper, da de prøvede at fange hende i at fuske med hendes arbejdstid.
Partshøringen har vist, at social- og sundhedshjælperen havde opdaget, at hun blev forfulgt af ukendte mænd både til fods og i bil, og derfor søgte tilflugt i sin egen lejlighed og ringede til den vagthavende sygeplejerske og bad om hjælp. De ukendte mænd viste sig efterfølgende at være fra TV 2.
I TV 2 Nyhedernes indslag lød det i stedet 4. juli: "Vi har også fulgt denne hjemmehjælper fra Håndværkerhaven. Her holder hun midt på arbejdsdagen parkeret meget tæt på sin egen adresse. Vi går tæt på hendes gadedør for at undersøge, om hun skulle have været taget hjem, og her støder vi bogstaveligt talt ind i hende på vej ud af døren. Hun har været i sin egen lejlighed knap en time."
"TV 2 var forud for udsendelsen af de skjulte optagelser bekendt med, at social- og sundhedshjælperen reagerede på forfølgelsen af to mænd i en bil, som senere viste sig at være indregistreret af TV 2. Tv-stationen var oven i købet bekendt med, at forfølgerne stak den pågældende en direkte løgn om, hvad de var i gang med. Alligevel blev klippet brugt som bevis på, at den ansatte snød sig til at tilbringe en del af arbejdsdagen hjemme på privatadressen. Det er ganske enkelt uanstændigt," siger FOAs forbundsformand Dennis Kristensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik