FOA: Hvorfor får døde sosu'er ikke samme opmærksomhed som døde betjente?

FOA efterlyser ens politisk fokus på drab og vold blandt offentligt ansatte.

Onsdag afgik politibetjenten Jesper Jul ved døden, efter han tirsdag morgen blev skudt i hovedet af det, der formodes at være en psykisk syg mand. Betjentens død fik omgående statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at udsende en pressemeddelelse, der blev fulgt op af et pressemøde, hvor han udtrykte sorg og medfølelse med den dræbtes familie og kolleger. 

- Han har betalt den allerhøjeste pris, man kan betale, når man passer på andre, lød det fra Statsministeren, der lagde vægt på, at politibetjenten var offentligt ansat i en funktion, hvor man passer på sine medborgere. 

Fem medarbejdere i psykiatrien dræbt

Siden 2012 er fem medarbejdere i psykiatrien blevet dræbt af beboere, mens de var på arbejde. Men ingen af de tilfælde oplevede samme behov for at udtrykke sorg, fordømmelse og medfølelse fra politisk hold. Og det ærgrer formanden for FOA, Dennis Kristensen: 

- Det havde jeg gerne set, at skiftende regeringer også havde gjort noget på de mange andre områder, hvor offentligt ansatte er udsat for vold og trusler. Ved drabet på en sosu-assistent på Bostedet Lindegården, brugte vi som eksempel, at det sandsynligvis havde været lettere at få samfundet og politikere til at reagere, hvis det havde været en politimand, der var blevet dræbt, siger Dennis Kristensen til metroxpress. 

Understreger ens fokus

Han understreger, at han har den dybeste respekt og medfølelse med den dræbte betjent og hans familie, og håber, at der fremover vil være samme politisk fokus på drab og vold blandt de offentligt ansatte. 

- Jeg håber, at Statsministerens udtryk for sorg i forbindelse med drabet på politimanden er et udtryk for, at der nu vil blive sat effektivt ind over for vold, trusler og drab for alle, der arbejder i den offentlige sektor, siger han til avisen.

Den dræbte politibetjent har efterladt et stort tomrum, blandt andet i den lokale thaibokseklub. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik