Flygtningestrømmen, der krydsede grænsen, ændrede Sandra - nu kæmper hun dagligt for dem

Af Kasper Bruun Vindum Brandt
Udgivet d. 29. maj 2019

Sandra Kruse kan nok bedst betegnes som en ihærdig ildsjæl. Én af dem, som har noget på hjerte og rent faktisk lykkes med at udleve det i virkeligheden.

Hun husker tilbage på billederne fra motorvejene langs grænsen, hvor flygtninge i hundredevis i 2015 krydsede grænsen i håb om, at danskerne ville hjælpe.

Da jeg så det, tænkte jeg ’nu skal jeg altså gøre noget frivilligt’

Sandra Kruse, projektkoordinator, Fællesskab på Tværs, Gribskov Kommune

Dén dag ændrede hendes virkelighed – og kort tid efter blev hun en del af Frivilligcenter Helsinge, der ligger i Gribskov Kommune.

- Da hele flygtningekrisen brød ud for snart fem år siden, hvor de gik på motorvejene op gennem Danmark, havde jeg en lang sommerferie fra universitet. Og da jeg så det, tænkte jeg ’nu skal jeg altså gøre noget frivilligt’.

- Jeg kunne ikke finde et studierelevant job, og så ville jeg gerne være frivillig, fordi jeg rigtig gerne ville hjælpe de her mennesker, fortæller Sandra Kruse.

Så sagt, så gjort.

Hun vidste, at hendes farmor var en del af frivilligcentret og tænkte, at det var en oplagt måde at komme i gang på.

 

Sound on/off

Farmors madklub med 80 flygtninge

Det endte faktisk med, at jeg hver torsdag lavede mad til alle de her mennesker.

Sandra Kruse

Sammen med sin farmor blev hun en del af en madklub, hvor hun – med farmor i spidsen – lærte flygtninge, hvordan man laver billig, dansk mad.

Allerede en uge senere døde hendes farmor, så pludselig stod Sandra alene med ansvaret for madklubben. Et ansvar, som hun følte endnu større behov for at opfylde, for at ”bære hendes ånd videre”.

- Ret hurtigt udviklede det sig til, at vi var 80 mennesker hver gang. Vi mødtes en gang om ugen, og der kom flere og flere flygtninge til, husker Sandra og tilføjer:

- Det endte faktisk med, at jeg hver torsdag lavede mad til alle de her mennesker.

Jeg brænder stadigvæk for det ud over arbejde.

Sandra Kruse, projektkoordinator, Fællesskab på Tværs, Gribskov Kommune

Siden blev hun midlertidigt ansat som integrationskoordinator i Gribskov Kommune, og i dag er Sandra ansat i en projektstilling, som er finansieret af Socialstyrelsen.

Projektet hedder Fællesskab på Tværs, og arbejdet med både sårbare, unge, familier og ældre flygtninge har derfor brændt sig fast som det arbejde, Sandra bruger sin ildhu på.

- Meget af det er stadigvæk frivilligt. For opgaven er ikke løst – langt fra. Jeg brænder stadigvæk for det ud over arbejde, lyder forklaringen fra Sandra Kruse.

Sound on/off

Madklub, makeup-kurser og ungegruppe - frivillige indsatser virker

Det gør, at de er en del af et fællesskab.

Sandra Kruse

Som ansvarlig for projektet Fællesskab på Tværs er det Sandras opgave at give de flygtninge, som kommer til Gribskov Kommune, de bedst mulige betingelser for at blive integreret.

Uagtet hvor længe deres ophold i Danmark må være.

- Jeg er med til at strukturere og koordinere den frivillige indsats, og så har jeg været med til at starte en masse aktiviteter op, som har været målrettet flygtninge for at få dem integreret på bedste vis.

Det gælder blandt andet en ungdomsgruppe, som skal give særligt unge flygtningedrenge en fornemmelse af at blive en del af et fællesskab – det kommer nemlig langt fra af sig selv.

Samtidig kommer de unge fra familier, som ofte lever af integrationsydelsen, der for en flygtning, som er gift og har børn, lyder på mellem 8.498 og 10.078 kroner om måneden.

Ingen penge til sociale aktiviteter

Den lave indkomst betyder ofte, at flygtningefamilierne ikke har råd til, at deres børn kan gå til sport eller andre aktiviteter, som er med til at give sociale relationer med andre, erfarer Sandra.

De unge er rigtig glade for at være med i ungegruppen, fordi det gør, at de er en del af et fællesskab

Sandra Kruse, projektkoordinator, Fællesskab på Tværs, Gribskov Kommune

Derfor er ungdomsgruppen vigtig, forklarer hun:

- De unge er rigtig glade for at være med i ungegruppen, fordi det gør, at de er en del af et fællesskab, og de har fået nogle at gøre noget sammen med.

- De har fået et større netværk i kommunen og et indblik i, hvad de kan lave i deres fritid. De får udviklet deres sprog og faglige og sociale kompetencer.

Sound on/off

Udfordringerne står i kø - fordomme er der flest af

Det kræver bare, at de får lov og får noget støtte på vejen.

Sandra Kruse

Men selvom Sandra brænder for at hjælpe flygtninge i både arbejde og fritid, møder hun modgang – og så meget modgang, at det ofte kan være frustrerende.

Hun synes blandt andet, at den politiske debat og mediernes fokus på flygtninge og integration ofte er forfejlet.

Jeg oplever nogle udfordringer ved flygtningearbejdet – blandt andet, at der er en del fordomme omkring flygtninge.

Sandra Kruse, projektkoordinator, Fællesskab på Tværs, Gribskov Kommune

- Jeg oplever nogle udfordringer ved flygtningearbejdet – blandt andet, at der er en del fordomme omkring flygtninge.

- Der har været store overskrifter om, at de ikke kommer i arbejde, at de ikke kan sproget godt nok til at ville, og at de ikke vil, fordi de er dovne. Det er bestemt ikke min opfattelse, siger Sandra Kruse.

Hendes oplevelse er i stedet, at langt de fleste flygtninge har et ønske om, at være både selvforsørgende, lære dansk og blive en del af samfundet.

- Det kræver bare, at de får lov og får noget støtte på vejen, lyder det fra Sandra.

Sound on/off

De har svært ved at se, hvad fremtiden skal ende med – om de får lov til at blive eller ej.

Sandra Kruse

Hun mener særligt, at det kan være svært at støtte og motivere de flygtninge, som mest af alt føler sig uønskede i landet, blandt andet som følge af mediedækningen.

Og ifølge Sandra det gavner ingen – heller ikke samfundet.

Det kan være rigtig svært at motivere den enkelte til at fortsætte med at opnå en rigtig god integration.

Sandra Kruse, projektkoordinator, Fællesskab på Tværs, Gribskov Kommune

- Det kan være rigtig svært at motivere den enkelte til at fortsætte med at opnå en rigtig god integration, få dem til at fortsætte med uddannelse og motivere børnene også til at fortsætte i skole, siger hun og fortsætter:

- De har svært ved at se, hvad fremtiden skal ende med – om de får lov til at blive eller ej. Og forældrene (til de flygtningebørn, Sandra møder, red.) har rigtig svært ved at svare på de her spørgsmål. Så det er også lidt en ond cirkel. Vi oplever meget, at motivationen er svær at arbejde med.

Sound on/off

Paradigmeskiftet ændrede virkeligheden

Jeg vil gerne spørge politikerne om, hvordan vi alle sammen kan hjælpe til at sikre den bedst mulige integration

Sandra Kruse

I februar måned vedtog regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en række væsentlige stramninger på udlændingeområdet, som siden er blevet kendt som et paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik.

Jeg tror, at alle kan bidrage til, at en god integration finder sted – både politikere, civilsamfund, borgere og virksomheder.

Sandra Kruse, projektkoordinator, Fællesskab på Tværs, Gribskov Kommune

Skiftet har også gjort det sværere at navigere for de frivillige kræfter, der kan sidde tilbage med en følelse af, at arbejdet, som de udfører, strider mod den lovgivning, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor vil Sandra Kruse gerne spørge politikerne, hvordan de ser den bedst mulige integration – og hvordan alle kan hjælpe til.

- Nu er loven jo vedtaget, men jeg tror, at alle kan bidrage til, at en god integration finder sted – både politikere, civilsamfund, borgere og virksomheder. Så jeg vil gerne spørge politikerne om, hvordan vi alle sammen kan hjælpe til at sikre den bedst mulige integration, mens flygtningene er her, siger Sandra.

Politikere i den varme stol

Det spørgsmål fik hun mulighed for at få svar på i TV 2 Lorrys debatprogram Valg i Privaten.

Her var fire folketingskandidater til det forestående folketingsvalg inviteret hjem i stuen hos Alette Reventlov, som også arbejder i en af de lokale afdelinger af Gribskov Frivilligcenter.

Integrationsspørgsmålet stod øverst på aftenens dagsorden, hvor Nick Hækkerup (S), Mai Villadsen (EL), Anna Libak (V) og Søren Søfelt (Partiet Klaus Riskær Pedersen) var blevet placeret rundt om sofabordet.

Grundlæggende var der uenighed blandt politikerne om, på hvilken baggrund integration skal ske.

Ros til de frivillige - og forskellige bud på løsninger

Alle politikere roste Sandra Kruse og de andre frivilliges arbejde, men ifølge Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet betyder paradigmeskiftet i udlændingepolitikken ikke, at spørgsmålet om integration for de flygtninge, der er i Danmark, er ændret radikalt.

- Det er grundlæggende vigtigt, at de flygtninge, som er her, får mulig for at have rettigheder og pligter i det danske samfund og dermed blive integreret. Uanset at målet er, at de på et eller andet tidspunkt får mulighed for at rejse hjem til deres eget land, lød det fra Nick Hækkerup, som fortsatte:

- Jeg synes, at man skal holde fast i, at selv med paradigmeskiftet, hvor vi siger, at man skal rejse ud igen, så står målet med integration, mens de er her, lige så stærkt, som det har stået før. Og det skal vi sørge for at få fortalt. For det er det vigtigste.

"Man sænker integrationsydelsen og gør folk fattigere"

Ifølge Mai Villadsen fra Enhedslisten tegner paradigmeskiftet en anden, langt mere dyster fremtidsudsigt for flygtningene i Danmark.

Hun påpegede blandt andet den lave integrationsydelse, som hun mener svækker integrationen i sidste ende.

- Man laver om på for eksempel integrationsydelsen til en hjemsendelsesydelse og sænker den meget og gør folk fattigere. Og det tror jeg ikke bidrager godt til integrationen. Derfor er jeg meget imod det paradigmeskifte, og jeg tror vi skal noget andet for at vise, at vi skal noget andet i vores samfund, sagde Mai Villadsen under tirsdagens debat.

V: Hjemsendelse kan være motivation

Hos Venstres folketingskandidat Anna Libak var der også forståelse for de udfordringer, som både flygtninge og frivillige står i netop nu.

- Jeg forstår godt, at de frivillige har det svært lige nu, og at flygtningene har det svært lige nu, fordi det netop er et paradigmeskifte.

- Jeg tror, at når flygtninge kommer i fremtiden, så vil de vide, at vi går tilbage til det, der var den oprindelige betydning af asylbegrebet. Nemlig, at man giver asylbeskyttelse, mens folk har brug for det. Og så skal man hjem og bygge sit hjemland, sagde Venstrepolitikeren der mener, at italesættelsen af en hjemrejse kan bruges som en løftestang på motivationen:

- Det man kan motivere folk med, det er at sige til dem ’helt ærligt, mens I er her, så fylder vi alle de her kompetencer på jer, som vi kan’. Og så er de selv med til at lægge en hjemsendelsesplan fra starten af, så at sige, sagde Anna Libak.

"Hvis nogle af dem gerne vil blive her, skal vi være glade for det"

Hos Partiet Klaus Riskær Pedersen mener man ikke, at der skal indføres yderligere stramninger på udlændingeområdet.

- Vi vil gerne have, at de flygtninge og indvandrere, vi har, bliver behandlet ordentligt. Vi får dem integreret, og vi har brug for arbejdskraften også, sagde Søren Søfelt og tilføjede:

- Hvis nogle af dem gerne vil blive, skal vi være glade for det. Hvis vi integrerer, og det lægger vi rigtig stor vægt på, at I gør. At de så også lærer sproget, kommer til at få et arbejde – det er den bedste måde at integrere på.

Du kan se, hvordan debatten endte herunder, hvor politikerne også diskuterede fattige børn og spørgsmål om biodiversitet, herunder:

40:55

Den politiske debat er i gang overalt i regionen. Vi er blevet inviteret indenfor i nogle af de hjem, hvor den politiske diskussion er oppe i fulde omdrejninger.

Luk video