Lille by stod sammen om integration af flygtninge

Tune IF har taget et stort ansvar for flygtninge. En frivillig indsats har sikret bedre vilkår for de ti flygtninge, der er blevet placeret i byen.

Når flygtninge kommer til landet står de over for en lang række udfordringer. Sproget driller, man er fremmed i lokalsamfundet, og det forventes at de kan forsørge sig selv hurtigst muligt.

Alt det har de i Tune Idrætsforening haft stor succes med at løse. Da over 40 flygtninge tilbage i 2015 skulle placeres i Greve Kommune, tog idrætsforeningen initiativ til at få placeret i alt ti flygtningeboliger klods op af tune-hallerne.

”Vi synes jo, det var fint, at de var oppe ved hallerne hvor vi har alle aktiviteterne. Så kan de være med i forskellige sportsgrene”, siger Britta Frederiksen, som er en af mange frivillige, der har hjulpet flygtninge. Men det er ikke kun idrætten, der har været værktøj til integrationen.

”Vi har lavet mad en gang om måneden ovre på skolen, hvor vi også har haft et forløb, vi har kaldt Snak-Dansk, og så har vi været på en masse ture”, fortæller Britta Frederiksen.

Både flygtninge og kommunen er glade for indsatsen

En af de ti flygtninge er 26-årige Jafer fra Eritrea. Og han er ikke i tvivl om, at han har været heldig i forhold til hvor han er blevet placeret.

quote Jeg er meget, meget glad, for at bo i Tune

Jafer Mahmud Ibrahim, flygtning fra Eritrea

På rådhuset er de også begejstret for den opgave som Tune IF har været med til at løse.

”Tune IF har været en stor hjælp i forhold til at få integreret de flygtninge der er blevet placeret i Greve kommune”, Siger Morten Dahlin, der er formand for Integrationsudvalget.

quote De er gået til opgaven med stort mod og med masser af selvtillid. De siger, det kan vi godt det her, som er den her særlige Tune-ånd

Morten Dahlin, Formand, integrationsudvalget i Greve Kommune

En helt særlig forening

Sidste år vandt Tune IF prisen som hele Danmarks mest fantastiske fællesskab ved et stort show i Helsingør.

 
 

En af årsagerne til prisen har nok været den tilgang som foreningen har haft til de nyankomne flygtninge. For hvor mange måske er skræmte af at få fremmede naboer, så har Tune IF placeret flygtningene lige ved siden af hallerne.

Vi har fulgt i hælene på foreningen i en programrække, som du kan se her.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Fantastiske Fællesskaber 2019

TUNE IF blev kåret som Årets Fantastiske Fællesskab 2018

 

Nye fantastiske fællesskaber kan melde sig til HER

Vi nominerer de fem mest imponerende, og så kan alle stemme på dem, de finder mest inspirerende. Der er 100.000 kr. på højkant til dem, der samler flest stemmer.

 

Fantastiske Fællesskaber er et samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Tuborgfondet, Lokale og Anlægsfonden og Made By Us.

 

Læs mere og meld til på Fantastiske Fællesskaber.

Tidligere ansøgere kan godt melde sig til igen, hvis de ikke opnåede nominering.

Foreningslivet viser vejen

14 årige Hani fra Syrien kom til Tune for halvandet år siden efter at have boet i et asylcener i Jylland. Og velkomsten til Tune, har været en stor oplevelse for Hani, der nu er begyndt i Tune IF Fodbold.

"De har en god skole, en god hal, og folk respekterer mig, og hjælper mig, hvis jeg har brug for det" siger, Hani.

Og det er noget, som Morten Dahlin er helt enig i.

"De (Tune IF. red) har lært de her flygtninge om noget helt unikt dansk; nemlig noget om det danske foreningsliv. Det er noget af det absolut stærkeste i Danmark og her i Greve kommune.

Har dit fællesskab også gjort en forskel, så meld det til Fantastiske Fællesskaber her. Hvem ved, måske er det jer der vinder 100.000 kroner.

Køreplan for Fantastiske Fællesskaber 2019 

  • August: Tilmelding åbner 26. august og slutter 18. september 2019.

  • September: Fem fantastiske fællesskaber nomineres i hver TV 2 Region. Fællesskaberne udvælges af en lokal jury bestående af lokale ildsjæle, en fondsrepræsentant og en TV 2 Regionsdirektør.
    Herefter laver hver TV 2 Region en præsentationsvideo af hvert nomineret fællesskab med det, der gør fællesskabet fantastisk.

  • November: Videoerne med de nominerede fællesskaber gøres offentlige og delbare. Nu kan alle stemme på TV 2 Regionernes hjemmesider og sms på det fællesskab, de synes skal vinde æren og den store pris som Årets Fantastiske Fællesskab 2019 i hver TV 2 Region.

  • 22. november: Vinderen kåres i hver TV 2 Region ved en prisoverrækkelse. Der er 100.000 kr. på spil i hver landsdel - så reserver dagen og aftenen nu!

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik