Flygtninge integreres gennem badminton

Syriske flygtningebørn fik i dag lov til at prøve kræfter med fjerbold og ketcher.

 - Kender i ståtrold? Træneren spørger ivrigt de fremmødte inden opvarmningen kan begynde.

Der er dog mest hovedrysten blandt dagens elever, som foruden medlemmer i klubben består af seks flygtninge. Og for mange er disse er både ståtrold og badminton ukendt land.

- Det eneste jeg vidste om badminton var, at man havde en ketcher og en bold med fjer på, siger 10-årige Helia Falahi, som kom fra Iran til Danmark for to år siden.

Det er DGI Nordsjælland der står bag projektet,  og de mener, at foreningslivet i Danmark kan hjælpe med integrationen.

- Mit håb er, at de får en dag fyldt med sjov og at de får en introduktion til foreningslivet, som er en god vej til integration, siger Camilla Pedersen, konsulent i DGI Nordsjælland og idékvinden bag projektet.

Sammen med Hillerød Kommune og RSL der har sponsoreret udstyret skal i alt 28 unge i løbet af i dag og i morgen introudeceres for sporten.

Mest for sjov

I dag er det de 9-14 årige der får lov at prøve kræfter med ketcherne. Og specielt en ting er meget svært.

- At serve er noget af det sværeste i badminton. Det kræver gentagelse på gentagelse på gentagelse siger Christian Hellstrøm, som er formand for ungdomsafdelingen i Hillerød Badmintonklub. Men disciplinen er ikke det vigtigste i dag.

- Jeg håber, at det her kan give dem et smil på læben  og give dem et indtryk af foreningslivet i DK.

Helia Falahi er dog sikker på, at det bliver endnu sjovere efter lidt tid.

- Jeg tror det er sjovest når man endelig lærer det.

I morgen får de 15-21 årige flygtninge serveretten.

Du kan se meget mere til de ketchersvingene flygtninge i videoen øverst i artiklen.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik