Flygtninge-indsamling går under jorden

Folkene bag den ulovlige indsamling til irakere i skjul
opgiver deres forehavende med omgående varsel. Det skriver
politiken.dk.Indsamlingen fik støtte fra blandt andet
folketingspolitikere, men oplevede også modvind, da
Støttekomiteen for skjulte flygtninges bank, Lån & Spar, lukkede
aktivisternes konto. Samtidig truede politiet med en aktion mod
asylaktivisterne. Efterforskningen er ifølge
chefkriminalinspektør hos Københavns Politi, Per Larsen, fortsat
i gang og kan ende med både straffesag og konfiskation af
indsamlede midler. Nu har komiteen, der udspringer af foreningen
Kirkeasyl og kontroversen om de tvangsmæssige udsendelser af
irakere, taget konsekvensen af opmærksomheden og lukker
indsamlingen en gang for alle. »Vi stopper vores indsamling og
nedlægger Støttekomiteen for skjulte flygtninge. Vores mål var
at samle penge ind til flygtninge, som akut mangler mad og
medicin, og det har vist sig at være rigtig svært at gøre
offentligt i Danmark«, siger talsmand Pil Christensen til
politiken.dk. Senest var skuespilleren Jesper Christensen -
Bond-skurk og hovedrolleindehaver i instruktøren Per Flys
trilogi - ude at hjælpe med en indsamling på Blågårds Plads.
Ifølge Pil Christensen er pengene både fra den og alle andre
indsamlinger for længst distribueret ud til flygtninge. Politiet
har allerede sigtet støttekomiteens næstformand, og inviteret
hende til frivillig afhøring, hvilket hun på komiteens advokats
opfordring takkede nej til. Hendes hjem er også blevet ransaget,
bekræfter politiadvokat Vibeke Thorkil-Jensen, som ikke vil sige
mere om efterforskningen. Støttekomiteen for skjulte flygtninge
vil på grund af efterforskningen ikke sige, hvor mange penge,
foreningen har indsamlet og videredistribueret. Den vil heller
ikke sige, hvor mange flygtninge den har støttet. »Vi er ikke
interessede i, at det indsamlede beløb kommer ud, da politiet
reagerer over for den her indsamling, som om den er ulovlig«,
siger talsmand Pil Christensen fra støttekomiteen til
politiken.dk.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Nicolai 2 pix

galleryNicolai med Tourettes fik tæv på gaden: "Jeg vil ALDRIG gemme mig væk"

luftfoto af københavn

Trods udflytning: Hovedstaden har flere statslige arbejdspladser

20201121-123911-L-1920x1278we

playTraktor-demonstration risikerer at blive supersprederevent, siger eksperter

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere