Efter personalestrejke: Mange fly forsinket

Medarbejdere fra SAS Ground Handling nedlagde onsdag arbejdet i Københavns Lufthavn, hvilket skaber store forsinkelser.

Opdatering 11.55:

SAS-medarbejdere genoptager arbejdet i Københavns Lufthavn. Ifølge 3F er arbejdet i Københavns Lufthavn genoptaget. En arbejdsnedlæggelse har forsinket mange fly.

3F, der organiserer mange af medarbejderne i SAS Ground Handling, oplyser, at arbejdet er genoptaget i Københavns Lufthavn i Kastrup.

SAS bekræfter, at medarbejderne er på vej i arbejde igen. Arbejdet var nedlagt fra klokken ni. Det har givet forsinkelser på flere afgange fra specielt SAS onsdag morgen.

- Medarbejdere i SAS Ground Handling har indledt en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse klokken ni. Det er altså ikke en lovlig varslet strejke.

Original artikel:

Personalet fra SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn er gået til fagligt møde.

Derfor er alle SAS-fly er strandet på jorden i øjeblikket.

Ifølge Københavns Lufthavns hjemmeside er en lang række fly forsinket. Der er tale om mere eller mindre alle SAS-afgange frem til klokken 12.

Samtidig er en lang række fly, som bliver bugseret af SAS Ground Holding (SHG, red.), forsinkede på endnu ubestemt tid.

Det er ikke første gang onsdag, at der er problemer med den trafikale situation i Københavnsområdet.

- Medarbejdere i SAS Ground Handling har indledt en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

- Vi ved ikke, hvor mange det drejer sig om, og vi har i sagens natur ikke kunnet forudsige, at det ville ske.

- Vi arbejder selvfølgeligt på at få trafikken afsted. Men det giver desværre forsinkelse for vores passagerer - dette her, siger pressechef i SAS Mariam Skovfoged.

Ifølge Københavns Lufthavns hjemmeside er en lang række fly forsinket. Der er tale om mere eller mindre alle SAS-afgange frem til klokken 12.

Mariam Skovfoged fortæller, at administrativt personale, inklusive hende selv, nu er på vej ud i lufthavnen for at laste bagage og sådan få fly sendt afsted.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik