Manden bankede først en panserglasrude ud. Derefter ville han via en gård passere arrestens mur. Han gled imidlertid, da han i det kraftige regnvejr befandt sig på muren - og så kom han til at sidde fast i den pigtråd, der omgiver muren. Det samme gjorde den dyne, som han havde taget med op på muren for netop at beskytte sig mod tråden.
Manden var ifølge politiet både træt og våd, da folk fra Roskilde Brandvæsen til slut kunne hjælpe ham ned.