Se den imponerende video: Flodhest mæsker sig i græskar

Når flodhestene i København Zoo bliver fodret med græskar, så er det en kærkommen mulighed for dyrepasserne at tjekke dyrenes imponerende tandsæt.

Når en flodhest i København Zoo åbner munden op på vid gab og kvaser et græskar - som når du og jeg ondulerer en flødebolle - så er det et ret fascinerende syn.

Et enkelt kraftladet bid så let som ingenting, og så er der dømt græskar-splatter for alle pengene.

I anledning af Halloween er der blevet indkøbt et stort parti græskar, og det kommer mange af dyrene i den zoologiske have på Frederiksberg til gode.

Og især flodhestene elsker den store grøntsag.

- Det er en ret stor lækkerbisken for dem, for de er jo vant til at spise hø og græs, så når der lige lander et stort, saftigt græskar i gabet, så er det selvfølgelig lidt noget andet, end de er vant til,  fortæller dyrepasser Charlie Pedersen til TV 2 Lorry.

Flodhestene i Zoo fejrer også Halloween med græskar som en dejlig lille godbid
Flodhestene i Zoo fejrer også Halloween med græskar som en dejlig lille godbid
Foto: København Zoo
Flodhestene i Zoo fejrer også Halloween med græskar som en dejlig lille godbid
Flodhestene i Zoo fejrer også Halloween med græskar som en dejlig lille godbid
Foto: København Zoo
Flodhestene i Zoo fejrer også Halloween med græskar som en dejlig lille godbid
Flodhestene i Zoo fejrer også Halloween med græskar som en dejlig lille godbid
Foto: København Zoo

Tjekker samtidig tænderne

Som man kan se i videoen, så mæsker flodhesten sig, men de store dyr bliver ikke bare fodret med den – for dem - ekstravagante kost kun for syns skyld. Faktisk tjener det et større formål, da man samtidig kan lave et helbredstjek af dyrenes tænder.

Og det er nødvendigt at tjekke tænderne, fordi flodheste bruger dem til at slås.

Tyggetænderne sidder som små muslingerækker længere nede i gabet. De yderste rækker er en slags stødtænder, der forholdsvis let knækker eller bliver slået skæve, så der opstår tandkødsbetændelse. 

Udover at tjekke tænderne, så er det også en del af den daglige træning med dyrene, hvor de får en belønning, når dyrepasserne kalder.

- Af og til skal vi have dykkere ind i inderbassinet, og så kan vi lokke dem hen i udebassinet, når vi laver en lyd. Men så skal de også have noget for det – og det er typisk æbler eller pærer – for hvis de ikke får belønning, så kommer de ikke, når vi kalder. Det er lidt samme koncept, hvis man har en hund derhjemme, siger Charlie Pedersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik