Flertal stemmer for at gå videre med betaling for at køre i København

Et flertal af partierne i Københavns Borgerrepræsentation ønsker at indføre betaling for at køre på kommunens veje.

Det skal koste at køre på vejene i København.

Det mener et flertal af politikerne i Københavns Borgerrepræsentation, der torsdag stemte om et medlemsforslag stillet af Alternativet.

Med det går politikerne i blandt andet Norges fodspor, hvor man i Oslo har indført bompenge, når man kører ind i byen.

Trængsel i København: 

  • Københavnske bilister bruger i gennemsnit 26 minutter i kø hver dag, hvis de pendler 30 minutter til og fra arbejde i myldretiden.
  • Siden 2010 er der kommet 16.000 flere privatejede biler på de købehavnske veje. 
  • Bilisterne vil spilde 18 milioner timer på Hovedstadens veje i 2025, forudser Trængselskommissionen.
     
Kilde: Københavns Kommune

- Det er et kæmpe stort problem for såvel den enkelte københavner som virksomhederne, hvis ansatte sidder mange timer i kø. Med intelligent roadpricing kan vi øge mobiliten og samtidig forbedre luftkvaliteten. Når de kan i Oslo, kan vi også i København. Derfor er jeg utrolig glad for, at et flertal i Borgerrepræsentationen bakker op om intelligent roadpricing, siger kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld, Alternativet, i en pressemeddelelse.

Venstre, Konservative, DF og Liberal Alliance stemte imod forslaget.

En social slagside

Men det betyder ikke, at man allerede nu går i gang med at sætte betalingsstandere op.

Roadpricing skal nemlig godkendes af regeringen, før det kan blive til noget.

Politikerne stemte altså for at rette henvendelse til regeringen for at få lov til at lave forsøg med roadpricing på de københavnske veje.

Jakob Næsager, der er gruppeformand for de Konservative i København, er imod forslaget. 

- Så vil der være behov for at fjerne eksempelvis registreringsafgiften. For hvis det bliver en ekstra skat, så får det en social og geografisk slagside, så de fattige ikke længere får råd til at køre i København, og folk i Jylland rammes heller ikke, siger han til TV 2 Lorry.

Han mener, at hvis roadpricing skal være virkelighed, så skal andre kommuner også med.

- Hvis det skal indføres, så skal det ikke kun være en københavnerløsning, så skal det være nationalt. Ellers kommer der bare ekstra restriktioner på os, der færdes i København.

Teknik- og Miljøforvaltningen skal i samarbejde med Økonomiforvaltningen udarbejde en henvendelse til regeringen, hvor i der vil være nogle konkrete forslag til mulige roadpricing-modeller. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik