Flertal for 850 nye almene boliger

Et stort flertal på Københavns Rådhus er klar til at få bygget op mod 850 boliger til familier og ældre. Socialdemokraterne, Venstre, Enhedslisten og de Radikale er enige om i samarbejde med almene boligorganisationer at tage første spadestik til op mod 620 almene familieboliger og 240 almene plejeboliger i efteråret 2009.

De første lærere, sygeplejersker, politibetjente og andre beboere, der ellers ikke vil have råd til huslejen på det københavnske boligmarked, forventes at flytte ind i de nye boliger i slutningen af 2010, skriver Berlingske Tidende. Det er finanskrisen, der nu overraskende gør det muligt. I flere år har der ellers ikke været bygget nye almene familieboliger i København. Trods tilsagn om kommunal støtte har almene boligselskaber måttet opgive syv konkrete boligprojekter siden 2006, primært på grund af høje grundpriser og byggeomkostninger. Men nu har finanskrisen presset priserne i bund på både arbejdskraft og materialer og gjort det billigere at bygge nye boliger. Samtidig har KAB Bygge- og Boligadministration udviklet et forsøgsprojekt, AlmenBolig+, som Velfærdsministeriet har givet tilladelse til, at KAB kan arbejde videre med. Det forventes, at op mod 500 familieboliger vil blive opført efter AlmenBolig+-modellen. »Overskriften er »god plads til en rimelig husleje«. Det er det, vi har fundet ud af, at almindelige mennesker og børnefamilier efterspørger. Alt andet kan de gå på kompromis med. For eksempel behøver man ikke at have en bolig, der har havudsigt eller er fuldstændig forkromet indrettet. Man kan godt have en basisbolig, som i vores udgave er mellem 100 og 125 kvadratmeter med en meget enkel indretning,« siger byggedirektør i KAB, Rolf Andersson. Indvendigt består de nye boliger på tegnebrættet af store rum, et simpelt køkken med det mest nødvendige og et fuldstændig færdigt badeværelse. Hvis man ønsker at dele rummene op, er det op til en selv og ens økonomi, om man vil bruge de gamle stigereoler som skillevæg eller hyre håndværkere til at sætte en op. På den måde kan boligerne bygges og lejes ud billigt, og når man så har råd til det, kan man investere i at indrette sig individuelt. Boligerne skal være enkle og nemme at vedligeholde, så de er billige i drift. Det betyder også, at beboerne selv skal stå for eksempelvis at ordne de udendørs fællesområder. Samtidig har KAB fundet ud af, at det kan betale sig at højisolere husene og begrænse tekniske installationer, hvilket betyder, at boligerne som sidegevinst er miljømæssigt bæredygtige. »Konceptet er udtænkt i foråret 2007, mens der var højkonjunktur, så vi mener faktisk, at projekt ville være muligt, også selvom vi ikke befandt os midt i en finanskrise med faldende priser på arbejdskraft og materiale. Men vi bliver selvfølgelig hjulpet på vej af en ulykkelig situation,« siger Rolf Andersson. For at undgå ghettodannelse skal de almene boliger opføres i mindre klynger på kommunale grunde forskellige steder i hovedstadsområdet. 240 af de i alt omkring 850 boliger er plejeboliger til for eksempel handicappede og psykisk syge, men den primære målgruppen er børnefamilier, hvor forældrene er offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten, hvilket overborgmester Ritt Bjerregaard (S) lægger stor vægt på. »Vi har brug for, at de mennesker, der skal hjælpe os på skolerne, sygehusene og gaderne, har råd til at bo i København og ikke som i dag skal 60 kilometer væk for at finde noget, de har råd til at bo i, når de har børn. Det betyder selvfølgelig, at man finder et arbejde, dér hvor man flytter hen, og så står vi uden de ressourcer i København,« siger hun. Flertal for forslaget På et møde onsdag den 4. marts skal Teknik- og Miljøudvalget og Socialudvalget godkende igangsættelsen af byggeriet, men Berlingske Tidende erfarer, at der er flertal for det. Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (B) er enig med overborgmesteren i, at der er desperat brug for almene boliger i hovedstaden og glæder sig også over, at velfærdsministeren har givet KAB grønt lys. I Enhedslisten så Morten Kabell hellere, at man fik et kommunalt boligselskab og dermed mulighed for at gøre boligerne endnu billigere, men han ser forslaget som et skridt i den rigtige retning. Også Venstres udvalgsmedlem, Lars Dueholm, er som udgangspunkt positiv over for forslaget, som han mener for en gang skyld er uden »kunstgreb og narrestreger«.