Flere unge forbereder sig på døden

Flere unge helt ned til 16 år begynder nu at forberede sig på deres egen død. Det skriver Kristeligt Dagblad. De planlægger og designer deres egen begravelse ned til mindste detalje om, hvilken rute rustbilen skal køre, hvilke sange eller salmer de efterladte skal synge, og hvor den efterfølgende begravelsesceremoni skal holdes.

De unge skriver deres ønsker
til døden ned i dokumentet "Min Sidste Vilje," som derefter kan
opbevares af den lokale bedemandsforening eller Landsforeningen
Liv & Død.

Hos Landsforeningen Liv & Død udfyldte 10.000
mennesker sidste år "Min Sidste Vilje," og det tal er hvert år
steget med et tusind de seneste fire år, samtidig med at alderen
daler. Derudover er der flere, som udfylder dokumentet på
internettet, og her er knap 60 procent under 40 år - svarende
til 800 unge.

Dermed gør de unge op med døden som tabu, lyder
det blandt andre fra Mogens Balling, Direktør af Landsforeningen
Liv & Død.- Der er kommet musik fra eksempelvis Nik og Jay, der
synger "En Dag Tilbage", og hele tiden konfronteres vi med døden
gennem medierne - eksempelvis når vi hører om unge danskere, der
dør i Afghanistan.

Der er en samfundsudvikling i gang, hvor det
bliver mere og mere legitimt at tale om det, også derhjemme med
familien og vennerne, siger Mogens Balling. Han mener, at vi har
så meget styr over livet, at vi nu også vil have styr på, hvad
der skal ske efter livet.

- Vi er vant til at have styr på
indretning, karriere og bolig. Næste skridt er så, at flere også
vil have styr på den sidste del af livet, og derfor iscenesætter
de deres egen begravelse, siger han.

Mange skriver ned, hvilken
kirkegård de vil begraves på, hvilke blomster de ønsker, og
flere tager stilling til, om rustvognen skal en tur forbi
barndomshjemmet, og hvad der skal stå i dødsannoncen.Også Danske
Bedemænd, der dækker 60 procent af landets bedemænd, oplever, at
flere beslutter sig for, hvordan de vil forlade livet.

Udover
dokumenter udfyldt på internettet har omkring 15.000 sidste år
skrevet deres afskedsønsker i "Min Sidste Vilje" mod 12.000 fire
år før.- I dag er der rigtig mange unge, der tager stilling til
begravelsen. Der er ikke så meget mystik omkring døden mere. Og
så er tingene anderledes i dag.

Folk bliver skilt, og hvis man
får en ny kone, skal man sikre sig, at man ikke begraves med den
kone, man havde før. I gamle dage gik det helt af sig selv. Men
flere tager i dag stilling af hensyn til familien, så der er
rene linjer, siger næstformand Søren Boudigaard.

Michael Hviid
Jacobsen, sociolog ved Aalborg Universitet og forsker i
begravelseskultur, peger også på, at unge gør op med det sidste
tabu - døden.

Og det er et udtryk for en ny tendens:- De unge
tør se døden i øjnene. Det er blevet trendy at være den, der tør
konfrontere det her sidste store tabu, og det er et spørgsmål om
at have overskud til at orke at se døden i øjnene, siger Michael
Hviid Jacobsen.

Han understreger, at det er vigtigt, at man
fortæller de nærmeste om dokumentet, så familien ikke finder det
i en skuffe en uge efter begravelsen. - Derfor er det sørgeligt,
at "Min Sidste Vilje" ikke er en del af den danske
begravelseslov, så enten hospitaler eller bedemænd har ansvaret
for at opbevare dokumentet og gøre efterladte opmærksom på det,
siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik