00:43

Video: alarm112danmark.dk

Flere uheld på samme motorvej: Bil endte på taget

Dele af Hillerødmotorvejen var lørdag eftermiddag spærret efter flere uheld.

Københavns Vestegns Politi har lørdag eftermiddag haft travlt med at rykke ud til uheld på motorvejen.

Politikredsen oplyser på Twitter ved 15:30-tiden, at der har været et uheld på Hillerødmotorvejen i indadgående retning, hvor en bil er endt på taget omkring afkørsel 3.

En bil er endt på taget omkring afkørsel 3. Foto: alarm112danmark.dk

Men en ulykke kommer sjældent alene, som man siger – og det skulle få minutter senere vise sig at holde stik.

Flere biler involveret

Her opstod der endnu et uheld få hundrede meter fra det første uheld, og ifølge Vestegnens Politi er op til flere biler involveret.

- Yderlige uheld på Hillerødmotorvejen ca 400 før det første uheld. Formentlig 4 biler involveret. Kør forsigtigt, skriver politiet på Twitter.

En person bragt til hospitalet

Det vides endnu ikke, hvad der har været årsag til trafikulykkerne. Men ifølge politiet er der meget glat på motorvejen.

Kort efter klokken 16 oplyser politiet på Twitter, at en tilskadekommen person er bragt til hospitalet.

Det oplyses endvidere, at der lige nu ryddes op ved ulykkestederne, og at oprydningen forventes tidligst afsluttet klokken 16:30, hvorefter der saltes inden genåbning af motorvejen. 

Bilister i området bliver opfordret til at køre forsigtigt og finde en alternativ rute. Det vides endnu ikke, hvad der har været årsag til trafikulykkerne.

TV 2 Lorry har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Københavns Vestegns Politi.

På Twitter oplyser politiet, at al pressekommunikaiton i øjeblikket foregår via Twitter.

  Foto: Steven Knap/Droto.dk

  Foto: Steven Knap/Droto.dk

  Foto: Steven Knap/Droto.dk

  Foto: Steven Knap, Droto.dk

  Foto: Steven Knap, Droto.dk

  Foto: Steven Knap, Droto.dk