Flere SU-modtagere søger julehjælp

Dansk Folkehjælp har i år modtaget dobbelt så mange ansøgninger om julehjælp. En stor del af de trængte er på SU.

Masser af danskere har svært ved at finansiere både mad og gaver, når julen nærmer sig. 

quote Ydelserne er blevet drastisk reduceret, så den gruppe af modtagere er vokset

Klaus Nørlem, Dansk Folkehjælp

Faktisk har flere det så svært, at de søger om julehjælp hos organisationerne, der i de seneste år har meldt om stadig mere arbejde. 

Dansk Folkehjælp har netop opgjort antallet af familier, der har ansøgt i 2016, og her har man også modtaget rekordmange ansøgninger - 3.558 pakker er uddelt alene i Region Hovedstaden. 

Organisationen har noteret, hvilket indtjeningsgrundlag de trængte familier har, og tallene viser, at en stor del af modtagerne er på SU. 

Mere præcist har 473 angivet, at de lever af SU, hvilket svarer til hver syvende modtager i Region Hovedstaden. Andelen er nogenlunde den samme på landsplan. 

Dét kan have noget at gøre med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft i januar 2014, mener generalsekratær i Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem. 

- Ydelserne er blevet drastisk reduceret, så den gruppe af modtagere er vokset, siger han til TV 2 Lorry. 

Med reformen i 2014 blev det nemlig vedtaget, at unge uden uddannelse fik frataget deres kontanthjælp til fordel for en uddannelseshjælp på niveau med SU. 

Formålet var at få flere i udannelse. 

Dansk Folkehjælp har i alt oplevet en fordobling i antallet af ansøgere. 

- I de forgående 9 år har vi set en stigning på ti til tyve procent hvert år. Det skyldes dels fattigdomsudviklingen, der blandt andet er analyseret af SFI og AE Rådet, og så skyldes det at flere er blevet klar over, at man kan søge hjælp, siger Klaus Nørlem, og tilføjer:

- Men i år er antallet fordoblet. Den eneste forklaring, jeg har på det, er den nyeste kontanthjælpsreform fra 2016. Omkring 45 procent af vores modtagere har også angivet, at de er berørte af den. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik