Meldinger om ny skudepisode - nu på Nørrebro

Politiet er rykket ud til endnu en melding om skyderi - denne gang i Folkets park på Nørrebro

Københavns Politi bekræfter overfor TV 2 Lorry, at der nu også er meldinger om skud i Folkets park på Nørrebro, kort tid efter at politiet har været massivt tilstede ude i Tingbjerg efter meldinger om skud der.

- Det er korrekt, at vi har fået en anmeldelse om skyderi i Folkets park. Det tyder dog ikke på, at nogen skulle være blevet ramt, siger vagtchef Henrik Brix til TV 2 Lorry.

Om der er tale om et eller flere skud på Nørrebro ved vagtchefen endnu ikke.

Politiet er lige nu i fuld gang med at sikre sig spor begge steder.

Hvis det viser sig, at der er blevet skudt begge steder, er det den 21. og 22. skudepisode i København på knap to måneder.

Anmeldelserne om skyderiet i Tingbjerg og på Nørrebro kommer samme dag, som Københavns Politi indviede en mobil politistation med seks betjente på Blågårds Plads på Nørrebro.

Den mobile politistation er sat ind i et forsøg på at dæmme op for de mange skyderiet, som har plaget københavnerne hen over sommeren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik