Flere skud er affyret mod en bil i Køge

Politiet har anholdt en ung mand efter et nyt skyderi i Køge.

Der har igen været løsnet skud i Køge. Onsdag eftermiddag har der været en skudepisode ved Søndre Viaduktvej, hvor der blev affyret flere skud mod en bil.
Området er nu afspærret af politiet, som blandt andet har fundet patronhylstre.
- En mand kom kørende i en bil, og så blev der skudt mod ham, siger politiinspektør Klaus Munk Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Bilisten, der er en mand på 21 år, blev ikke ramt. I forbindelse med efterforskningen har politiet anholdt en mand på 20 år.
Begge er kendt af politiet i forvejen, oplyser politiinspektøren.

Skudepisoden er langt fra den første i Køge, hvor der i nogen tid har været stærke spændinger mellem forskellige grupperinger.
Midt i påskedagene fandt politiet en pistol og anholdt i den forbindelse 13 personer. I en anden aktion i påsken anholdt politiet 40 unge, der kørte i kortege ved Boholte Kirke. Denne gruppe menes at tilhøre kredsen omkring Black Cobras.

Lige før påske blev to 18-årige mænd ramt af skud afgivet på en parkeringsplads i Ølby Lyng ved Køge.

Og i februar blev en ung pige på 15 år det tilfældige offer for et skyderi ved Gymnasievej. Hun blev ramt i halsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik